Blik- og Rørarbejderforbundet ser store problemer med det fælles udspil til integrationsuddannelse, som LO og DA har overdraget til beskæftigelsesministeren.
LO og DA har udarbejdet et fælles forslag, som giver bedre rammer for de virksomheder, som ansætter flygtning. Forslaget finder dog ikke megen opbakning i Blik- og Rørarbejderforbundet, som mener at ordningen alt for let kan misbruges og samtidig være et effektivt værktøj til at trykke lønnen i virksomhederne.
- Jeg er langt fra imponeret. Som forslaget ser ud lige nu, er det mere en håndsrækning til virksomhederne, end reel hjælp til flygtningene. Samtidig indebærer forslaget en reel risiko for, at danske arbejdere på gode løn- og overenskomstvilkår vil blive presset ud til fordel for andre på en lav løn. Det er ikke acceptabelt, siger Blik- og Rørarbejderforbundets formand Max Meyer.
I oplægget fra LO og DA, som er fremsendt til beskæftigelsesministeren, er der lagt op til, at der mellem en virksomhed og en flygtning kan aftales et såkaldt IGU (integration-grunduddannelsesforløb), på op til 24 måneder.
Lønnen for en IGU-elev skal ifølge forslaget være den samme som lærlingelønningerne inden for den pågældende branche. Dermed vil en flygtning mellem 18 og 40 år, som ansættes i fx VVS-branchen, kunne aflønnes for kun 62,90 kroner i timen.
I den foreslåede aftale lægges der endvidere op til, at virksomhederne, der vil gøre brug af IGU-ordningen, skal informere og høre deres medarbejdere herom. Dette dog uden, at de ansatte samtidig opnår en form for reel indflydelse på deres nye kollegers løn- og ansættelsesvilkår.
- Vores største bekymring går dog på, at intet i aftalen forpligtiger arbejdsgiverne til, at flygtninge efter endt IGU-forløbet skal overgå til en almindelig uddannelsesaftale. Derved åbnes der op for social dumping og misbrug, siger Max Meyer.
Han frygter de langsigtede konsekvenser af forslaget, når en flygtning efter endt forløb, bare sendes ud i arbejdsløshed som ufaglært og på laveste dagpengesats.
- Hvis vi ikke passer på, kan det her blive de første skridt til et lavtlønsarbejdsmarked, som vi kender det fra fx Tyskland. Her har mange almindelige lønmodtagere mistet deres almindelige indtægtsgrundlag, og mange har derfor et job, de i realiteten ikke kan leve af. Går det den vej, kan det blive dødsstødet for den danske aftalemodel, siger Blik- og Rørarbejderforbundets forbundsformand.