Top menu

Ankersminde Festival

3072

Ankersminde Festival er en årlig sommerlejr for fagligt og politisk aktive unge i arbejderbevægelsens ungdom.

Blik og Rør Ungdom er medarrangør sammen med en række andre ungdomsorganisationer i arbejderbevægelsen.

Der kommer til at være et campområde, hvor vi har en Blik og Rør Ungdom-camp. Vi sørger for festivaltelt, madras og campingstol til vores medlemmer. Alle hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad) er inkluderet i festivalbilletten.

I de foregående år har kunstnere som Artigeardit, Tessa, TopGunn, Lamin, Blæst og Danser Med Piger gæstet Ankersminde Festival for at give koncert. Der vil løbende bliver lanceret kunstnere på Facebook-begivenheden for Ankersminde Festival.

Vi ses til fem dages festival og sommerlejr med...

  • Gode kammerater og nye bekendtskaber
  • Fede fester, livemusik og koncerter
  • Spændende workshops og debatter
  • Den traditionsrige arbejdersangaften
  • Den årlige fodboldturnering
  • Det legendariske flunkyball-mesterskab
  • Måske en ny kæreste?

... og meget mere!


Du kan se billeder fra sidste års Ankersminde Festival i albummet her.

____________________________________________________________


HVAD KOSTER DET?
Vi giver billetten! Det betyder, at det er GRATIS for medlemmer af Blik og Rør Ungdom. Der vil dog være et no-show fee, hvis du ikke dukker op, eller hvis du melder sent afbud.

HVOR OG HVORNÅR?
Ankersminde Festival 2024 afholdes d. 31. juli til 4. august (onsdag til søndag) i Vissenbjerg på Fyn. Det er dog også muligt at ankomme torsdag eller fredag.

HVEM KAN DELTAGE?
Ankersminde Festival er den største begivenhed i og for arbejderbevægelsens ungdom. Deltagerne er fagligt og politisk aktive unge til og med 35 år.

TRANSPORT
Om onsdagen er der fællestransport (bus) fra Odense Banegård Center til Ankersminde, og om søndagen er der fællestransport fra Ankersminde til Odense Banegård Center. Du er selv ansvarlig for transport fra din bopæl til Odense og fra Odense til din hjemmeadresse.

Blik og Rør Ungdom dækker dine transportudgifter, svarende til billigst mulige rejse med offentlig transport.

Hvis du ankommer senere end onsdag (f.eks. torsdag eller fredag), er du selv ansvarlig for transport til Ankersminde. Du kan dog tage toget til Aarup Station, hvor du kan blive hentet i bil af en frivillig aktivist og blive kørt til Ankersminde.

Der gives kun tilskud til kørsel i bil, hvis der er flere medlemmer med i bilen, og hvis det er aftalt på forhånd. Skriv en mail til ungdom@BlikRoer.dk for nærmere aftale. Hvis du kører alene i bil, kan du få dækket et beløb, svarende til billigst mulige rejse med offentlig transport.

 

ADFÆRDSKODEKS OG SAMVÆRSPOLITIK
Det skal være en god oplevelse og trygt for ALLE at deltage i arrangementer i Blik og Rør Ungdom. Grænseoverskridende adfærd og manglende accept af samtykke tolereres under ingen omstændigheder!

Der er absolut nultolerance over for euforiserende stoffer. Alle former for besiddelse, indtagelse, køb eller salg af stoffer under årsmøde-weekenden vil medføre øjeblikkelig hjemsendelse for egen regning og risiko for politianmeldelse. Du vil desuden blive faktureret for din tilmelding, og du vil få karantæne fra deltagelse i aktiviteter i og med Blik og Rør Ungdom.

SPØRGSMÅL
Hvis du har spørgsmål vedr. Ankersminde Festival, kan du rette henvendelse til ungdom@BlikRoer.dk

Du kan også altid kontakte Andreas Petersson, der er konsulent med ansvar for ungdommen i Blik- og Rørarbejderforbundet, ved at ringe eller skrive på mobilnr. 25 36 00 95

 

Husk at følge Blik og Rør Ungdom på de sociale medier 👍🏼

Facebook-side: Blik og Rør Ungdom
Facebook-gruppe: Blik og Rør Ungdom
Instagram: @BlikRoer_Ungdom