En samlet dansk fagbevægelse – heriblandt Blik- og Rørarbejderforbundet – opfordrer nu den danske regering til at gå til EU-Domstolen for at få annulleret EU's mindstelønsdirektiv.
En samlet dansk fagbevægelse – heriblandt Blik- og Rørarbejderforbundet – opfordrer nu den danske regering til at anlægge et såkaldt annulationssøgsmål mod EU's mindstelønsdirektiv.
Det blev tirsdag besluttet på et møde i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) af et enigt forretningsudvalg.
Hvis regeringen vælger at følge anbefalingen fra fagbevægelsen, vil det konkret betyde, at Danmark skal klage over direktivet ved at lægge sag an ved EU-Domstolen.
Et medlemsland kan klage til EU-Domstolen, hvis et direktiv er i strid med EU-traktaterne. Det er netop på den baggrund, at fagbevægelsen nu kommer med sin opfordring til den danske regering og henviser til EU-traktatens artikel 153, hvor der står, at EU ikke har hjemmel eller kompetence til at lovgive om lønforhold i medlemslandene.
"I Blik- og Rørarbejderforbundet bakker vi op om kravet om, at regeringen skal gå til EU-Domstolen og forsøge at få annulleret mindstelønsdirektivet. En lovbestemt EU-mindsteløn kan være en bombe under den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor der i mere end 120 år har været tradition for, at løn- og arbejdsvilkår fastsættes ved overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter", siger næstformand Niels Braaby.
Rekordhøj reallønsnedgang i lande med lovbestemt mindsteløn
Nye tal fra European Trade Union Confederation (ETUC) viser en rekordhøj reallønsnedgang i lande med en lovbestemt mindsteløn. De lavestlønnede arbejdstagere i Europa har oplevet en reallønsnedgang på hele 19 procent, hvilket er den største reallønsnedgang i dette århundrede.
I de 21 EU-lande, som i dag har en lovbestemt mindsteløn, er den i gennemsnit steget med 7,6 procent i løbet af det sidste år. Samtidig er inflationen gennemsnitligt steget med 12,4 procent.
"Opgørelsen fra ETUC om udviklingen i lovbestemte mindstelønninger viser jo, at den reelle værdi af en lovbestemt mindsteløn er faldet med 4,8 procent. Faren ved en lovbestemt mindsteløn er netop, at politikerne ikke prioriterer at sikre lønmodtagerne en reel lønfremgang, og dermed er det i sidste ende lønmodtagerne, der betaler regningen", siger Niels Braaby.
Lige siden EU-Kommissionen i oktober 2020 fremlagde sit forslag om en fælleseuropæisk mindsteløn, har Blik- og Rørarbejderforbundet – sammen med resten af fagbevægelsen, arbejdsgiverorganisationer, regeringen og næsten alle Folketingets partier – været imod et EU-direktiv om en lovbestemt mindsteløn.
Et annullationssøgsmål kan som udgangspunkt kun anlægges af den danske regering. Når EU-direktivet bliver offentliggjort, har den danske regering to måneder til at beslutte, om man vil anlægge et annullationssøgsmål. Det forventes, at fristen for at anlægge søgsmål udløber i december 2022.