I et debatindlæg i Avisen Danmark d. 4. juli kritiserer Niels Braaby, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, sammen med en række andre forbund, de anbefalinger, der er kommet fra en ekspertgruppe, der af regeringen blev nedsat til at levere et bud på fremtidens beskæftigelsesindsats.
"Det hele startede med en stribe historier om ledige, der blev udsat for ydmygende, nedværdigende og meningsløs behandling på de kommunale jobcentre. Arbejdsløse blev presset længere væk fra arbejdsmarkedet af et hårdhændet og ufleksibelt system, mens virksomhederne i stigende grad søgte og søger kvalificeret arbejdskraft."
Sådan indleder Niels Braaby, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, debatindlægget, som han har lavet sammen med Benny Yssing, forbundsformand Dansk El-Forbund, John Nielsen, forbundsformand for Serviceforbundet, Tonny Olsen, formand for Malerforbundet og Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.
Kritikken af de nye anbefalinger er hård, de kritiserer blandt andet, at "[...] ekspertgruppen har ikke forstået, hvad arbejdsmarkedet og virksomhederne har brug for, samt hvilke opgaver arbejdsmarkedspolitikken skal løse."
Det fulde debatindlæg kan læses her