Top menu

Gadens børn - Pias kamp i Indien

Dato: 18/06-2020
1710

Blik- og Rørarbejderforbundet støtter Gadens Børn, som står bag en række skoler og børne-projekter i Indien. Der er nu lavet en film om organisationens arbejde, som kan ses online.

I 2012 tog Pia Lindell Qwist på venindetur til Indien uden at vide, at det ville ændre hendes liv for altid. Hun blev fuldstændig rystet, da hun så hvor mange børn, der levede på gaden – uden forældre – og under de mest kummerlige forhold.

Pia besluttede, at hun måtte gøre noget. Hun startede med at sælge ud af alt sit dyre tøj og sine tasker, sko og smykker, da hun kom tilbage til Danmark. Og det blev startskuddet til Gadens Børn, som i dag består af 3 skoler, 1 sundhedsklinik, et baby- og mødre center, et afterschool-program i slummen - og daglig opsøgende arbejde i lokalområdet – plus et 1 pige-børnehjem under opbygning. Derudover får 600 børn dagligt mad, skoleundervisning og sundhedstjek.

Sidste år meldte Pia Brixved sig som frivillige under Gadens Børn og blev tilkoblet forskellige projekter i Danmark. Der åbnede sig en verden af ildsjæle og hårdt arbejde – men var det, det værd? Gik pengene til det oprindelige formål – nemlig børnene, og var det overhovedet muligt at gøre en forskel på trods af kulturelle, geografiske og menneskelige forskelligheder?

Hun besluttede sig at rejse ned til Calcutta for at se med egne øjne, hvad Pia og Gadens Børn gør for de allersvageste i samfundet. Det blev til en kontrastfyld tur, hvor seeren får lov til at komme med igennem hele følelsesregisteret, når Brixved møder den baske hverdag for børnene i Indien – en kamp om liv og død.

Gadens Børn - Pias kamp i Indien fra Ina Stæhr on Vimeo.