De nye efteruddannelseskataloger er klar.

Her kan du få et overblik over dine efteruddannelsesmuligheder. Det er nemlig efteruddannelsen, der gør dig klar til fremtiden og den grønne omstilling. Her kan du få tre gode bud på efteruddannelse fra forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, Kim Fusager Balle.
ALT MED VARMEPUMPER
Både store og små
Vi ser jo i forbindelse med den grønne omstilling, at man flere og flere steder udskifter oliefyr, gasfyr og pillefyr med varmepumper, og vi har en forventning om, at der vil komme 15-20.000 flere varmepumper bare i år. Derfor er det vigtigt at have fokus på at fastholde arbejdsområdet hos VVS’erne.
VENTILATIONSRENSNING
For skorstensfejere
Vi kan se, at deltagelsen på efteruddannelse for skorstensfejere desværre er dalende. Derfor vil vi gerne opfordre til at være aktive og komme på efteruddannelse, så branchen kan fastholde det høje faglige niveau. Et godt sted at komme i gang er på kurset for ventilationsrensning, så du kan arbejde med indeklima.
STYRINGSAUTOMATIK
I varmefordelende energianlæg
Her er endnu et godt eksempel på, at man kan blive klar til den grønne omstilling. Med det stigende fokus på indeklima, kan du her lære at installere nye anlæg og optimere energien.