Med lærling på job: På en byggeplads i Nordhavn er Mattias Outzen med til at opføre et helt nyt byområde med både boliger, erhvervslokaler og hotel. Han er i lære som VVS-energispecialist og er stolt af at være en af fremtidens klimahelte.
I Nordhavn – en bydel i København – spirer et nyt byområde frem. "Nordø" er navnet. Her opføres bl.a. 115 bæredygtige boliger, et erhvervsdomicil og et hotel med over 300 hotelværelser. 20-årige Mattias Outzen er med til at opføre nybyggeriet på Nordø. Han går på Roskilde Tekniske Skole og er i lære som VVS-energispecialist hos ENCO VVS & Sprinkler, der står for VVS-arbejdet i det nye byområde.
Mattias og hans kollegaer udfører alt inden for vand, varme og afløb i boligerne samt vand, varme, afløb og blandesløjfer til ventilationsanlægget på erhvervsbyggeriet og hotellet. Samtidig etableres en sprinklercentral i en stor, fælles parkeringskælder til både boliger, erhverv og hotel. Det kan lyde meget rutinepræget, når Mattias beskriver en typisk arbejdsdag:
– Jeg møder ind i Nordhavn ti minutter, før arbejdsdagen går i gang klokken 6:30. Så drikker vi lige en kop kaffe i skurvognen, inden vi går ud. Og så er det ellers bare i gang med alt fra afløb, faldstammer og vand til varmecentraler og sprinkler.
Men rutinepræget behøver ikke at være kedeligt. For selvom Mattias også synes, det er "fedt nok" at komme ud til folk i deres hjem og løse deres problemer, så er der alligevel noget særligt ved at være med til at opføre nye boliger, kontorbygninger og hotel på Nordø i Københavns Nordhavn.
– Det er altid fedt at komme ud til et sted, hvor tingene simpelthen ikke fungerer. Og når man så går igen, så virker tingene. Man reparerer tingene og sørger for, at det virker igen, inden man forlader stedet, siger han og fortsætter:
– Men det er sgu meget fedt at være med til at opføre nybyg og kunne sige, at man har været med til at skabe et helt nyt byområde i landets hovedstad.
En grønnere fremtid
Mattias er i det hele taget glad for at være lærling hos ENCO VVS & Sprinkler.
– Vi har det godt. Vi kommer ud til en masse udfordringer og får lov til at stå med tingene – tænke os om og blive udfordret. Vi er fælles om opgaverne, når der er noget herude. Jeg har ikke selv oplevet, at man bare står og kigger svenden over skulderen eller bare står og holder stigen. Jeg føler altid, at man er inkluderet i tingene, siger han.
Et firma med høj faglighed og gode kollegaer er selvfølgelig et godt udgangspunkt og et vigtigt fundament som VVS-lærling, siger Mattias. Men når han bevæger sig op i et helikopterperspektiv, er han særligt glad for – men også stolt af – at være i lære som netop VVS-energispecialist, fortæller han.
– Det handler jo primært om en grønnere fremtid. Man lærer at indregulere termostater, fjernvarme og varmepumper. Det handler om energioptimering, bedre udnyttelse af ressourcer og så videre.
Mattias er medlem af landsudvalget i Blik og Rør Ungdom og sidder også i ungdomsbestyrelsen i Kreds København. Han kan godt blive en smule træt – indimellem også lidt irriteret – når politikere, erhvervsledere og klimaaktivister snakker om klimamål og højere ambitioner for den grønne omstilling. Han mener, at de overser – eller i hvert fald slet ikke har nok fokus på – hvem det egentlig er, der skal føre den grønne omstilling ud i livet.
– Der burde være flere åbne øjne på, hvem der laver den grønne omstilling. Det er jo ikke dem, der går på gaden og råber, at de vil have klimahandling NU. Det er os håndværkere, der står med materialerne i hænderne og skal gennemføre den grønne omstilling. Det er os VVS'ere, der sørger for vandbesparende armatur, indregulering af varme og de bedste energiløsninger for hr. og fru Jensen. Danmark ville ikke fungere uden os. Det er os, der sikrer Danmark, siger Mattias Outzen.
Foretrækker byggepladsen fremfor skolen
Som fagligt aktiv i Blik og Rør Ungdom kæmper Mattias for investeringer i erhvervsuddannelserne – også af hensyn til klimaet. For hvis Danmark skal nå i mål med den grønne omstilling, er der brug for flere faglærte – især grønne faglærte som VVS'ere, blikkenslagere, ventilationsteknikere og skorstensfejere.
– Men det kræver, at der bliver investeret i bedre forhold på erhvervsskolerne, såsom ordentligt udstyr, tidssvarende teknologi og lærernes kompetencer, siger Mattias.
Det er i høj grad også årsagen til, at han bedre kan lide at være på byggepladsen end på skolen.
– Der er ikke tid til, at lærerne kan blive opkvalificeret, og det værktøj, vi har ude på skolerne, er 30 år gammelt. Det er ikke up to date, og det er ikke det værktøj, vi bruger i hverdagen, fortæller han.
Læg berøringsangsten væk
Mattias startede – ligesom de fleste andre unge – i gymnasiet efter folkeskolen. Men han droppede ud i løbet af 2.g. Ikke fordi han ikke kunne følge med rent fagligt – men fordi undervisningen simpelthen var for boglig og for stillesiddende til ham.
I virkeligheden skulle Mattias nok aldrig have været på gymnasiet. Han husker tilbage på uddannelsesvejledningen i sin folkeskoletid.
– Jeg kan huske, at min studievejleder i folkeskolen sagde, at hun ikke måtte sige til nogen af os, at hun synes, det var en god idé, at vi tog en erhvervsuddannelse. For så kunne folk føle sig dumme, og at de ikke var gode nok, fortæller han.
Det er netop i folkeskolen, at problemet starter, mener Mattias. Der er for stor berøringsangst for f.eks. at lade en elev være væk fra skolen en dag om ugen. Men det kunne – ifølge Mattias – medvirke til, at flere unge får interesse for at søge ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.
– Det burde ikke være så forbandet farligt at lade en elev være væk fra skolen en dag om ugen for i stedet at være i noget erhvervspraktik ude i en virksomhed. Her kan man få øjnene op for et fag eller en branche og dermed også få øjnene op for erhvervsuddannelserne, siger han.