Bygge-, anlæg- og trækartellet holdt i dag konference, hvor aktiv brug af klausuler var på dagsordenen. Her fik en række relevante talere ordet, og understregede, hvor vigtige klausulerne er, og hvordan de skal kontrolleres – under kommunerne og regionernes ansvar.
Det er fortid, hvorfor vi skal have klausuler, konkluderede Sekretariatsleder for Bygge-, anlæg- og trækartellet Gunde Odgaard i sin åbningstale. Klausulerne er på flere områder med til at sikre rettigheder, sikkerhed på arbejdspladsen, uddannelseskvalitet og løn. Men hvordan de skal bruges, det er der stadig behov for at klargøre, hvilket BAT i dag gjorde et forsøg på med konferencen ”Aktiv brug af arbejdsklausuler”.
Hovedpointen var klar: klausuler giver kun mening, hvis der laves kontrol på anvendelsen af dem. Ellers er det blot en aftale, som bygherrerne kan komme i skuffen.
Det skal gøres ordentligt fra start
Social dumping var herunder også højt på dagsordenen. Regionsrådsformanden Lars Gaardhøj fortalte bl.a. om de problematikker der forekommer, når virksomheder fra andre lande, skal bygge i Danmark.
- Det er helt fint, at de er her, men de skal arbejde under danske forhold, pointerede formanden.
Og det, understregede han, kræver både dialog og kontrol.
Her gjorde Gaardhøj det klart, at det er i sidste ende, er skattepengene, der bruges på byggerierne, hvorfor forholdene også skal være i orden. Og så er det vigtigt, at lærlinge ikke kun sikres lærepladser – det skal også være lærepladser med kvalitet. Det er det offentlige, der har ansvaret, og som skal stille krav, men som også selv tage lærlinge ind, fordi de skal ”feje ved egen dør”, som regionsrådsformanden beskrev det.
Han understregede også, at kontrakter er bedre at få i orden fra start, så vi ikke gentager metro-byggeriet igen. Her måtte man punge ud, da flere kontrakter ikke var grundige nok, og skulle revurderes undervejs. En nødvendig – men også unødvendigt dyr situation.
Sekretariatsleder for BAT Gunde Odgaard understregede, hvordan vi skal væk fra at se klausuler som passive vilkår, men derimod bruge dem aktivt. Det kræver, at man opdrager bygherrerne, og som han påpegede, netop opfordrer dem til at søge rådgivning, hvilket tilmed kan spare ressource på kontrol. Han foreslog, at der skal oprettes en blackliste med de firmaer, som tidligere har snydt. Så de ikke kan ses gentagne gane i bybilledet, selvom de har flere sager på sig.
Det skal løses lokalt
Jakob Lykke, borgmesterkandidat i Esbjerg, konstaterede, at der lige nu er 50.000 unge arbejdsløse på arbejdsmarkedet. Unge som kigger ind i et arbejdsmarked, hvor de bliver fortalt, at der mangler arbejdskraft. Han opfordrer derfor kommunerne til at tage ansvar overfor de unge, og ikke bare finde arbejdskraften andetsteds, når den faktisk kan findes lokalt
- Det billigste tilbud kan give den højeste pris for kommunens borgere, påpegede Jakob Lykke.
Underbetaling i 84% af tilfældene ved kontrol
David Salomonsen, som er CSR-chef i Københavns Kommunes kontrolenhed, kunne give et indblik i den største kontrolenhed i Danmark. Og det var nogle iøjnefaldende tal, han kunne fremlægge.
De har udviklet deres kontrolsystem fra først at være stikprøver, hvor de i 2018 fandt snyd med klausulerne i 5,5% af tilfældene. Systemet blev så til, at de tager fysisk ud på arbejdspladserne. Det giver dem et indblik i, hvorvidt der kan forekomme snyd på arbejdspladsen. Får de en mistanke, så bliver det taget videre til at søge indsigt i kontrakter, tilladelser og lønpapirer. Finder de rent faktisk snyd, kalder de virksomheden til mæglingsmøde, indføre sanktioner eller afskediger virksomheden, hvis de fortsat ikke lever op til reglerne.
Den nye metode gjorde, at de i 2020 fandt underbetaling og dermed brud i 84% af tilfældene, hvor de bad om dokumentation. Opfordringen er klar: man skal lave arbejdet ude på byggepladserne og ikke fra en kontorstol, som desværre stadig er tilfældet i flere kommuner i Danmark, hvilket betyder, at der findes et stort skyggetal af snyd i de offentlige byggerier. Det kan dog kræve regionalt og nationalt samarbejde, fordi flere kommuner også kan være for små til at kunne løfte opgaven – men det var en klar anbefaling, at det ikke udelukkende løses nationalt, fordi det vil komme alt for langt væk fra det, det heler drejer sig om: byggepladsen.
Ansvarskæder og solo-selvstændige
København Kommunes målinger viser også, at snyd oftest sker, jo længere ud i entreprenørkæderne, man kommer. Her er kravene om ID-kort på byggepladsen en god sikring, da det både forklarer, hvem på pladsen der hører til hvilket firma samt registrerer de arbejdede timer – så vi sikrer os, at arbejderne ikke arbejder i 50 timer og kun bliver betalt for 37 timer.
Et andet problem som David Salomonsen påpegede, er den stigende tendens til selvstændige ansættelser i firmaer. Der skal selvfølgelig være plads til selvstændige, og en-mands firmaer, men vi skal også sikre os, at det ikke bliver en nem måde for arbejdsgiverne at omgå overenskomster og klausuler. De selvstændige har ikke samme rettigheder, hvilket Regeringen også satte fokus på i deres udspil ”Danmark kan mere 1”. Det udfordrer den danske arbejdsmarkedsmodel, når trygheden fjernes fra ansættelserne.
Blik- og Rørarbejderforbundets formand Henrik W. Petersen er især enig med det sidste udsagn og tilføjer:
- Klausuler skal bruges aktivt og kontrolleres, og godt byggeri kræver ordentlige forhold.