Top menu

Københavns kommune har fokus på de faglærte

Dato: 30/06-2021
Tags: VVS
2278

Der er mangel på faglærte i Danmark, men især halter Københavns Kommune efter med at tiltrække unge til erhvervsuddannelserne. Derfor har de igangsat en kampagne for at ændre på tendensen.

Simon Jacobsen ændrede retning - droppede ud af gymnasiet og gik VVS vejen
Simon Jacobsen i Blik og Rør - Kreds København. Han er en af dem, som startede på gymnasiet og senere valgte at tage VVS-uddannelsen.

I 2020 valgte kun 20% at søge ind på en erhvervsuddannelse på landsplan, og i Københavns Kommune var der kun 11%. Derimod søgte 72% af de unge gymnasiale uddannelser på landsplan. Det er en udvikling, som ikke imødekommer Danmarks mål om, at 25% af de unge gerne skulle have søgt en erhvervsuddannelse i 2025. Københavns Kommune har derfor igangsat en kampagne for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Københavns Kommunes beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard forklarer, at de unge spejler sig i forældrenes uddannelse, som i København oftest er akademikere. Et andet sted de spejler sig, er i gadebilledet.

- Hvad man ser, når man bevæger sig rundt i København, betyder noget. Du ser tandlæger, lægehuse og advokatfirmaer. Du ser ikke glarmester- eller murermesterskilte. Derfor tænker de unge ikke, at der kunne jeg søge ind til praktik, forklarer Cecilia.

Kampagne skal gøre gadebilledet nuanceret

Københavns Kommune har derfor lanceret en kampagne med fokus på at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Her skal gadebilledet dækkes med billeder og citater af de unge, der har valgt en erhvervsuddannelse. Cecilia Lonning-Skovgaard nævner, at uddannelsesvejledningen også bør gøres bedre. Hvor mødet med de helt unge i folkeskolen, såvel som de lidt ældre, skal være bedre.

- Vi kan se, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft – især til den grønne omstilling. Hvis vi ønsker energioptimering, så skal vi også have dem, der skal installere det.

Du får ikke en uddannelse, du tager den

Simon Jacobsen er medlem af Blik og Rør Kreds København, og han er et levende eksempel på tendensen med valg af gymnasiet i København.

- Altså man skal vælge. Og man er ikke ret gammel. Og så er det noget af et skridt at skulle ud på en erhvervsuddannelse. Du får jo ikke en uddannelse der, du tager en uddannelse. I hvert fald ikke som VVS’er, der tager du den.

I dag er Simon netop blevet færdig med sin svendeprøve og er uddannet VVS- og energispecialist. Men hans vej dertil har ikke været uden omveje.

- Det er lidt spøjst faktisk, fordi ligesom mange andre så startede jeg en gymnasial uddannelse. Men et halvt år inde, så fandt jeg ud af, at det bare ikke var mig.

For Simon var valget baseret på manglende viden om, hvad fremtiden havde i vente. Og derfor var den gymnasiale uddannelse en nemmere vej. Noget han også tror, er realiteten for andre jævnaldrende. Han droppede gymnasiet, fordi hverdagen han uddannede sig til, ikke var noget, han så frem til.

- Det virkede som en fremtid med en ens hverdag, hvorimod jeg havde et par kammerater, som havde valgt at gå håndværkervejen. Så jeg droppede ud af gymnasiet og startede på et fuldtidsjob på en byggeplads, og der lurede jeg lidt rundt på, hvad de andre lavede, for at se om jeg kunne finde noget inspiration. Og så blev det så VVS’eren, fortæller Simon.

En karrierevej med variation

Flere af hans venner, havde også valgt gymnasiet, eller også valgte de slet ingen uddannelse. Mere end et par af de venner er dog i dag endt med en VVS-uddannelse alligevel. Og selvom der har været omveje for Simon, så fortryder han ikke sit valg.

- Jeg har ikke fortrudt det en eneste dag. Det er en abstrakt hverdag. Du står og laver faldstammer den ene dag, den anden dag trækker du vandrør og den tredje dag der er du ude og hjælpe Fru. Hansen med at få varme på hendes radiator, ikke? Det er fedt! Men, det er både variationen og sammenholdet, som er unikt for VVS-faget. Alle står sammen – det er jo bare ”en for alle og alle for en”

Hvordan får vi flere til at vælge en erhvervsuddannelse?

I følge Arnt Vestergaard Louw, der er Ph.d. og lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, er det en generel tendens, at de unge ikke vælger en erhvervsuddannelse.

En del af forklaringen ligger i, at der eksisterer en myte omkring uddannelserne. Der er ikke klar information om, hvad du kan bruge en erhvervsuddannelse til, men derimod er de berygtede for at lukke en masse døre. En myte som ikke er sand, fordi som Arnt forklarer, vil enhver uddannelse lukke nogle døre, men åbne nogle andre. Arnt forklarer, at gymnasier i dag fungerer som en form for pauseklods - et sted hvor man kan udskyde sit valg af uddannelse, indtil man ved, hvad man egentlig gerne vil. Her kan en løsning ifølge Arnt være, at man bliver mere ærlig omkring, hvad erhvervsuddannelserne kan, hvilke jobmuligheder de åbner, og hvad der kan tilbydes af efteruddannelse.

- Du kan jo være med til at redde kloden med en erhvervsuddannelse. Det er jobs med stor mening. Og unge leder efter mening, fortæller Arnt.

I storbyerne er der mange konkurrerende uddannelser, som alle kalder på de unge mennesker. Der eksisterer også en uddannelseskultur, som kan være tiltrækkende. Dog kommer man gennem en erhvervsuddannelse hurtigt ind på arbejdsmarkedet, og bliver del af en virksomhedskultur fra en tidlig alder. Det har også sine fordele.

Erhvervsuddannelser giver jobs

Derudover har erhvervsuddannelser også stor overførselsfrekvens til jobs efter uddannelsen, hvorimod akademikere kan lede længe efter arbejde. Erhvervsuddannelser giver tydelig retning og mening med tilværelsen, man mestrer et håndværk og introduceres tidligt til et erhverv. Det varierer dog med popularitet mellem storbyer og provinsen.

Arnt forklarer, at det både kan være på grund af kulturen, hvor der hersker en tradition for håndværk i provinsen, men også forældrene spiller en stor rolle i det endelige valg. Arnt er også meget opmærksom på kampagnerne som Københavns Kommune har lige i øjeblikket. Denne gang rammer den mere de unges perspektiv, fordi fokus ligger på den grønne omstilling, forklarer Arnt. Men tidligere har der været stort fokus på fremtidens manglende faglærte, noget som måske ikke bekymrer de unge i samme grad.