Top menu

Ledigheden halveret siden maj

Dato: 25/11-2015
897

Den stigende beskæftigelse i VVS-branchen har medført, at ledigheden blandt VVS’erne i Byggefagenes A-kasse er halveret siden maj.

På VVS-området var ledighedsprocenten i uge 20 på 5,2 procent. Siden er den faldet til blot 2,6 procent i uge 42. Omregnet svarer det til blot 164 ledige VVS’ere på landsplan. Ikke siden 2008 har ledigheden på VVS-området været lavere i uge 42.

Mens ledigheden er jævnt fordelt over hele landet er ledigheden på tværs af alder til gengæld mere skæv. Således er knap halvdelen af de ledige under 30 år. Således er ledigheden for svende under 25 år på 7,8 procent, mens den er på 3,8 procent for ledige mellem 25 og 30 år.

På skorstensfejerområdet er ledigheden på 3,7 procent. Det svarer til 15 ledige medlemmer, som er næsten ligeligt fordelt henholdsvis øst og vest for Storebælt.