Top menu

Hurtig Diagnose sikrer dig hjælp

Dato: 20/12-2012
424

Skorstensfejere og VVS'ere med pension- og sundhedsordning i PensionDanmark får pr. 1. januar Hurtig Diagnose med hjælp til hurtig udredning og genoptræning.

I PensionDanmark har man meget positive erfaringer med Hurtig Diagnose, hvor brugerne i gennemsnit har sparet 69 dage på at få stillet en diagnose. Ventetiden på at få stillet en diagnose i det almindelige sundhedssystem var i 2012 var på godt 3 måneder, mens den gennemsnitlige ventetid med Hurtig Diagnose var på 24 dage. 

- Hvis man fx har alvorlige rygproblemer og mistanke om en diskusprolaps, så er ventetiden ikke sjov – både pga. smerterne og uvisheden om sygdommens alvor. Derfor er vi glade for at tilbyde medlemmerne en ordning, hvor man meget hurtigt finder ud af, hvad man fejler, og hvad der skal til for at blive rask, siger forbundssekretær Stig Søllested fra Blik- og Rørarbejderfobundet. 
 
Hvad er Hurtig Diagnose? 
  • Hurtig Diagnose hjælper dig med at finde ud af, hvad du fejler, hvis du er blevet henvist til en speciallæge fra din egen læge. Der er også hjælp til at finde den rette behandling – uden unødig ventetid.
  • Når du ringer til Hurtig Diagnose taler du med en sygeplejerske, der hjælper med at bestille tid og med den generelle kontakt og koordinering til speciallægen og det øvrige sundhedssystem. Du kan altid henvende dig til sygeplejersken under hele forløbet.
  • Hurtig Diagnose er et supplement til de offentlige tilbud, som du kender i dag. Behandling eller operation foregår typisk i det offentlige sundhedsvæsen.
Du kan ringe til Hurtig Diagnose på telefon 7010 0806 alle hverdage mellem kl. 8-16.
 
Hvis du omfattet af ordningen vil du i starten af januar et brev om mulighederne i Hurtig Diagnose. Brevet er også sendt elektronisk til din indbakke på dine personlige sider på PensionDanmarks hjemmeside. Der er nem adgang med NemID via pension.dk/dinegenpension.