Fagbladet Blik & Rør har talt med Margit Bech Vilstrup, museumsinspektør på Arbejdermuseet, der guider os igennem de seneste 130 år af danskernes ferievaner.
Der var en gang, hvor danskerne slet ikke havde ferie. Men takket være fagbevægelsen fik de fleste organiserede arbejdere en enkelt eller to ugers ferie med løn skrevet ind i overenskomsterne i starten af 1930’erne. Dengang blev sommerferien brugt på en dag i telt ved kysten, senere blev sommerhusferier og især Dansk Folke-Ferie populært. Men det var først i 1950’erne, at de første charterfly lettede fra Kastrup. Fagbladet Blik & Rør har talt med Margit Bech Vilstrup, museumsinspektør på Arbejdermuseet, der guider os igennem de seneste 130 år af danskernes ferievaner.
1890'ERNE: INGEN FERIE, MEN EN ENKELT FRIDAG
Indtil slutningen af 1800-tallet eksisterede der ikke egentlig ferie blandt det arbejdende folk.
- Man havde et par helligdage i løbet af året, men det var kun overklassen, der holdt ferie. De tog på landet og deres sønner tog på dannelsesrejser til udlandet, fortæller Margit Bech Vilstrup.
I 1891 blev der indført i den første moderne helligdagslov, at søndag var en fridag.
- Dagen brugte familier på at komme ud i naturen, eksempelvis en tur i Dyrehaven. Det var familier, der var vant til at arbejde 12 timer om dagen i syv dage, så det var meget stort med en fridag, og det skulle udnyttes, siger museumsinspektøren.
I 1919 fik man indført 8 timers arbejdsdagen. Det betød, at familierne havde fri fra lørdag eftermiddag til mandag morgen.
- Der opstod en fritidskultur. Arbejderne cyklede fra København ned langs kysten på Køgevejen. Det er beskrevet, hvordan der opstod trafikkaos, når alle cyklisterne ville ud af byerne ved fyraften. De tog telt med og sov på campingpladser, som man den gang kaldte lejrsportspladser. De første egentlige lejrsports-foreninger opstår i midten af 1920’erne – de er forløbere for Dansk Camping Union.
FIRE UNGE MÆND MED DERES CYKLER I 1890.
EN FLOK MENNESKER FORAN EN KARRUSEL PÅ DYREHAVSBAKKEN KLAMPENBORG I 1920
UNGE MENNESKER PÅ CAMPING I 1920.
DET VAR POPULÆRT AT CYKLE LANGS KYSTEN, NÅR VEJRET VAR GODT. HER ER DET CYKLISTER I 1940 PÅ STRANDVEJEN I NORDSJÆLLAND. DE FLESTE SKAL FORMENTLIG PÅ DYREHAVSBAKKEN.
1930'ERNE: OVERENSKOMSTERNE SIKREDE FERIE FØR LOVEN
Det var den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning, der i 1938 fik indført den første ferielov, der gav arbejderne ret til to ugers ferie med løn.
- Det var kæmpestort. Men inden da havde de fleste organiserede arbejdere en uges ferie med løn i deres overenskomster. I forhold til ferie kan man virkelig takke fagbevægelsen for at være bannerførende, siger Margit Bech Vilstrup. Hun fortæller, at i 1919, altså inden loven, der havde 20 procent af
de organiserede arbejdere en uges ferie. I 1936 var det 75 procent,
der havde ferie i deres overenskomst.
Da loven havde sikret to ugers ferie til arbejderne, var Stauning sammen med fagbevægelsen med til at oprette Dansk Folke-Ferie. Det gav arbejderklassens familier mulighed for at holde en billig ferie i små, primitive sommerhuse rundt om i landet.
- Det var utroligt populært. Folk stod i kø i timevis for at få lov at booke en ferie ved Dansk Folke-Feries kontor på Frederiksborggade. Det var meget dyrt at bo på hotel dengang, og hvis en familie så skulle spise på restaurant hver dag, så var det helt utænkeligt. I husene havde de selv mulighed for at lave mad. Bagsiden var så, at husmoderen i princippet stadig var på arbejde.
Ifølge museumsinspektøren holdt 150.000 danskere ferie med Dansk Folke-Ferie allerede i det første år efter åbningen. Og succesen voksede yderligere efter 2. Verdenskrig.
DER VAR KØ I TIMEVIS FORAN DANSK FOLKE-FERIES KONTOR, NÅR DER BLEV ÅBNET OP FOR UDLEJNING AF FERIEHUSE 1. MAJ
HER SES KØKKENET I ET AF DANSK FOLKE-FERIES SMÅ SOMMERHUSE.
1950'ERNE OG 60'ERNE: DANSKERNE TAGER PÅ DE FØRSTE CHARTERREJSER
Ifølge Margit Vilstrup var Danmark et fattigt land indtil 1950’erne. Men op gennem slut 50’erne og start 60’erne fik danskere flere penge mellem hænderne, og det betød, at rigtig mange fik råd til en bil. Det betød også, at det var lettere at tage på ferie. I 1958 ejede 7 procent en bil. I 1963 var det 22 procent.
Samtidig var antallet af ferieuger i 1953 sat op fra to uger til tre uger.
- Danskerne tog på campingture enten med campingvogn eller telt.
Der var også flere, der købte kolonihavehuse og sommerhuse. Det var også i den periode, man begyndte at rejse på charterrejse. I 1953 kunne Tjæreborg som det første rejseselskab tilbyde flyrejser til Mallorca. Det tog 13 timer på grund af de mange mellemlandinger, fortæller museumsinspektøren.
I 1956 startede Simon Spies sit rejsebureau. Op gennem 60’erne og 70’erne var det hovedsageligt den øvre middelklasse, der havde råd til at tage på charterrejse. I 1971 blev ferieloven revideret igen, og antallet af ferieuger blev sat op til fire uger og i 1979 til fem uger.
DET VAR POPULÆRT AT TAGE PÅ CAMPING. HER SES EN FAMILIE I 1970, DER SPISER VED DERES MEDBRAGTE CAMPINGBORD 
DER VAR TRÆNGSEL VED FÆRGEN VED KNUDSHOVED I 1965, DA DANSKERE SKULLE PÅ PÅSKEFERIE MED BILEN.
1990'ERNE: FAGBEVÆGELSEN SIKRER EN 6. FERIEUGE
- I 1998 var der storkonflikt i Danmark. Arbejderne ønskede en sjette ferieuge. Men ferieloven blev ikke ændret, til gengæld blev en sjette ferieuge i form af feriedage skrevet ind i overenskomsterne. Igen har arbejderbevægelsen haft kæmpe betydning for vores ferie, slår Margit Bech Vilstrup fast.
Hun fortæller også, at der i 1990’erne var rigtig mange, der havde fået råd til en udenlandsferie om året.
- Konkurrencen blev større og rejserne bliver billigere. I 2013 var der ifølge Margit Bech Vilstrup dog stadig 66 procent, der holdt deres ferie i Danmark og 34 procent af dem i egen bolig. Så langt fra alle havde råd, mulighed eller lyst til at rejse udenlands.
I DAG: FRA OPLEVELSER TIL AFSLAPNING
I dag er vi blevet mere individuelle i måden, vi holder ferie på.
- Der er sket en digital revolution, hvor rejseselskaberne er blevet mere og mere overflødige. Vi kan selv tilrettelægge præcis den rejse, vi ønsker os. Desuden betyder længden på ferien, og at vi generelt har flere penge, at flere kan og vil mere og kombinerer forskellige ferieformer
Margit Bech Vilstrup forklarer, at der efter Corona skete et lille skred i vores ferievaner.
- Fordi det ikke var muligt at rejse udenlands, gik det op for danskerne, at det faktisk også var meget rart at holde ferie i Danmark. Men uanset om ferien holdes i Danmark eller i udlandet, vil vi gerne kunne slappe af.
- Før i tiden hungrede man efter oplevelser. Det kunne være klipperne på Bornholm eller at kigge på Lillebæltsbroen. I dag handler ferie for mange i højere grad om at slappe af end at opleve en masse.
HVIS MAN IKKE HAVDE RÅD TIL AT TAGE SYDPÅ KUNNE MAN OGSÅ FÅ LIDT CHARTERSTEMNING VED AT HOLDE FERIE HOS DE FERIECENTRE, DER HAVDE BADEBASSIN. HER ER DET ET BILLEDE FRA LØJT FERIECENTER FRA 1980.
I DAG VIL VI HELLERE SLAPPE AF PÅ STRANDEN END AT FÅ EN PÅ OPLEVEREN, NÅR VI HOLDER FERIE FORKLARER MARGIT BECH VILSTRUP.
I DAG ER ALT MULIGT. MANGE HOLDER BÅDE FERIE I UDLANDET OG I SOMMERHUS I DANMARK. HER ER DET BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDETS FORKLARER MARGIT BECH VILSTRUP.