I nat landede Europa-Parlamentet og Ministerrådet en aftale om en EU-mindsteløn. Men der er bestemt ikke noget at juble over, lyder meldingen fra Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.
I nat landede Europa-Parlamentet og Ministerrådet en aftale om en EU-mindsteløn. Forslaget blev til at starte med fremsat af EU-Kommissionen tilbage i 2020.
Blik- og Rørarbejderforbundet er – sammen med resten af fagbevægelsen, arbejdsgiverorganisationer, regeringen og næsten alle Folketingets partier – meget bekymrede for og modstandere af forslaget.
"I Danmark har vi i mere end 120 år haft en arbejdsmarkedsmodel, hvor løn- og arbejdsvilkår aftales ved overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Sådan skal det også være i fremtiden", udtaler Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Bekymringen går på, at forslaget risikerer at forpligte Danmark på en lovbestemt mindsteløn – og dermed en trussel mod den danske model.
"Nu skal vi nærlæse den endelige aftaletekst, før vi kan vurdere, hvilken betydning det kan have for den danske model. I Blik- og Rørarbejderforbundet kommer vi til at følge processen helt til det sidste", tilføjer Henrik W. Petersen.
80 % overenskomstdækning
En del af aftalen handler om, at overenskomstdækningen skal styrkes i medlemslandene. Hvis et medlemsland har en overenskomstdækning på mindre end 80 %, skal det pågældende medlemsland igangsætte handlingsplaner for at nå op på 80 %-dækning igen.
For Danmark betyder det, at overenskomstdækningen ikke skal falde forfærdeligt meget, før vi også bliver omfattet af direktivet.
"Det er en glidebane udover deres kompetencer, at EU begynder at blande sig i lønvilkår. Vi skal kunne være helt sikre på, at det fortsat er arbejdsmarkedets parter og ikke politikerne, der fastsætter løn i Danmark", siger Henrik W. Petersen.
Beskæftigelsesministeren har også udtrykt bekymring
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har på Danmarks vegne – og sammen med Sverige – stået i spidsen for at samle i alt ni lande, der har været fælles om et holdningspapir til det nye EU-direktiv.
Holdningspapiret udtrykket en bekymring for et EU-direktiv om mindsteløn, og for at politikere begynder at skulle blande sig i lønnen. Et skridt i den forkerte retning af, hvad der i dag er styrken ved det danske arbejdsmarked – fleksibilitet og stabilitet.
Aftalen er endnu ikke endeligt vedtaget. Det kræver, at den dels godkendes af medlemslandene – og at den stemmes igennem i Ministerrådet og i Europa-Parlamentet.