Top menu

Ny indgang til Industriens Pension

Dato: 03/07-2018
1313

Hjemmesiden hos Industriens Pension er blevet moderniseret

Når medlemmer af Industriens Pension søger oplysninger om deres pensionsordning på nettet, bliver de nu mødt af en ny og komplet opgraderet hjemmeside.

Den nye hjemmeside har fået masser af nye features, der gør det lettere at navigere på sitet og få overblik over indholdet i pensionsordningen. Der er tale om en betydelig modernisering af medlemmernes platform til at få information om ordningen.

Mange brugere 
Sidste år havde industrienspension.dk 311.000 unikke brugere, hvoraf en stor del logger ind på det personlige login-område ’Min side’ for at få oplysninger om deres afkast, opsparing eller forsikringsdækninger. 

– Hjemmesiden er nu den platform, hvor langt flest medlemmer henter information om deres pensionsordning. På hjemmesiden er der også en lang række forskellige selvbetjeningsmuligheder, som for eksempel gør det nemt at overføre opsparing fra et andet pensionsselskab eller ændre sine forsikringsdækninger, så de passer bedre til ens behov. Vi håber og tror, at medlemmerne vil opleve den nye hjemmeside som endnu mere indbydende og logisk opbygget, siger kommunikationschef i Industriens Pension, Jens Almegaard. 

Nye film, billeder og tekster 
Han tilføjer, at selskabet samtidig har opdateret alle tekster, lagt nye billeder ud og fået produceret en række animerede film til hjemmesiden. De fortæller helt kort om for eksempel forsikringsdækninger, opsparing, senioranalyser og pensionstjek. 

Netop selskabets hjemmeside var en af hovedårsagerne til, at Industriens Pension i april blev kåret til Årets Digitale Pensionsselskab af erhvervsmediet FinansWatch og konsulenthuset Wilke.