Top menu

Seniorpensionen bevares: Godt regeringen har lyttet

Dato: 07/11-2023
Tags: Pension
3069

Det var regeringens plan at forringe seniorpensionen betydeligt, men de planer er nu ændret, blandt andet efter voldsom vrede fra fagbevægelsen.

Regeringen er kommet på andre tanker, siden de i december i regeringsgrundlaget lagde op til at forringe seniorpensionen og lægge den sammen med ret til tidlig pension.

Konsekvensen var, at ydelsen på ret til tidlig pension ville stige en smule. Til gengæld ville seniorpensionen i praksis forsvinde.

Kursskiftet stod klart i dag, da regeringen kunne fremlægge deres 2030 plan ”DK 2023 – Danmark rustet til Fremtiden”.

Den beslutning blev taget godt imod af Blik- og Rørarbejderforbundet.

- Retten til tidlig pension er skabt for at sikre, at mennesker, der har knoklet et langt liv på arbejdsmarkedet, kan gå på pension, inden de bliver så nedslidte, at de ikke kan nyde pensionstilværelsen og børnebørnene uden smerter. Derfor er jeg meget tilfreds med, at ordningen forbliver, og at regeringen har lyttet, siger forbundsformand Henrik W. Petersen.

Forbundsformanden henviser til, at fagbevægelsen var stærkt utilfredse med, at regeringen planlagde at forringe seniorpensionen.

Med seniorpensionen er det mulig at få omkring 20.000 kroner om måneden 6 år inden pensionsalderen.

I juni 2023 modtog 25.685 seniorpension