A-kasse: Nye dagpengeregler fra 1. juli

Knap 100.000 ledige på dagpenge bliver omfattet af den store dagpengereform. Den første del af reformen trådte i kraft efter nytår, hvor det blandt andet blev indført, at du kan få forlænget din dagpengeperiode via lønarbejde.

Som hovedregel kan det nu bedre betale sig at tage vikariater og småjob i ledighedsperioden. For du kan bruge timerne når du er ledig igen, både til at forlænge din dagpengeperiode og til at undgå karensdage. Det nye dagpengesystem har både fordele og ulemper for dem, som er ledige.

 

Det er kompliceret stof, og det er svært endnu at se, hvordan det hele kommer til at fungere. Men vi har her prøvet at opridse de største og vigtigste ændringer. 

Husk du altid er meget velkommen til at kontakte a-kassen i din fagforening, hvis du har spørgsmål.

 

For at få dagpenge skal du fra 1. juli opfylde det nye beskæftigelseskrav. Det regnes i kroner: Inden for tre år, skal du have tjent 223.428 kroner. Du kan højst tælle 18.619 kroner med hver måned, til at opfylde kravet. For deltidsforsikrede er indkomstkravet lavere.

Det er kun ustøttet arbejde, der optjener ret til dagpenge. Det vil sige, at job med tilskud ikke tæller med.

 

A-kassen beregner din dagpengesats på baggrund af de bedste 12 måneders indtjening inden for de sidste to år.

Du får kun beregnet en sats, når du starter på en ny dagpengeperiode.

1. juli indføres en månedssats - et fast beløb - uanset om det er en kort eller lang måned. Satsen bliver på 18.403 kroner om måneden for en fuldtidsforsikret, maksimal sats.

 

Fra 1. juli vil dagpenge blive udbetalt aconto for en hel måned af gangen, uanset månedens længde. Dagpengekortet skal indsendes ca. en uge før d. 1 den efterfølgende måned. Derfor skal du selv komme med et kvalificeret gæt på, om du regner med at have arbejdstimer m.v.– eller ikke – den sidste uge i måneden. På den baggrund udbetales dine dagpenge.

Når måneden er gået, indberetter arbejdsgiverne eventuel løn til indkomstregistret. Derefter samkøres indkomstregistret med dagpengekortene. Har du fået for mange eller for få dagpenge, reguleres beløbet inden for de næste tre måneder. Det kan eksempelvis ske, hvis du uventet får arbejde de sidste dage af en måned.

 

Nyt er det også, at du fremover kun forbruger det antal timer af din dagpengeperiode, som du har fået dagpenge for. Indtil 1. juli regnes forbruget i hele uger – så du har brugt en uges dagpenge, selv om du kun har fået dagpenge én dag i en uge.

 

Der kommer en karensdag hver fjerde måned. Det vil sige, at hver gang du har været ledig i fire måneder, trækkes du for én dags dagpenge. Har du været fuldt ledig fra juli og frem, vil du første gang kunne blive ramt af en karensdag ved udgangen af oktober måned.

Du kan undgå karensdagene, hvis du inden for de fire måneder har arbejdet i mere end 148 timer (svarer til 20 dage).

 

I dag modregnes det i dine dagpenge, hvis du har fået løn for mere end 37 timer om ugen, før du bliver ledig. Det kaldes ”overskydende timer”. Fra juli afskaffes de overskydende timer, så der vil ikke fremover ske modregning i den efterfølgende måned, hvis du har haft overarbejde i den forudgående måned.

Dog modregnes overarbejde i den måned, hvor timerne ligger – det vil sige, hvis du både har overarbejde og får dagpenge i samme måned.

 

Fra 1. juli kan du højst få to G-dage på maksimal dagpengesats. Der er ikke længere særlige regler for kortvarige ansættelsesforhold. G-dage er de dage, arbejdsgiverne betaler ved fyring og hjemsendelse.

Forlængelse af din dagpengeperiode – nu i timer

Siden 1. januar har der været mulighed for at få forlænget dagpengeperioden med op til et år, hvis du har haft lønarbejde.

Fra 1. juli beregnes forlængelsen ikke længere i uger, men i timer. Det vil sige, at én times lønarbejde giver to timers forlængelse af dagpengeperioden. 

 

Hvis du har timer stående på din beskæftigelseskonto, når din dagpengeperiode udløber, fordi du har haft lønarbejde i din dagpengeperiode, kan du optjene ret til en ny dagpengeperiode, når du opfylder et krav om 1.924 timers arbejde inden for tre år.

Har du ingen timer stående på beskæftigelseskontoen, når du har mistet retten til dagpenge, kan du komme ind i systemet igen, på samme måde som du første gang optjente ret til dagpenge. Det vil sige, at du skal have tjent 223.428 kroner (2017-tal) inden for tre år.

Du kan risikere en kortere dagpengeperiode

Hvis du har været meget ledig, risikerer du at få kortet din dagpengeperiode ned med én måned. Det sker, hvis du har fået dagpenge i fire år (i alt 7.696 timer) inden for otte år (96 måneder).

Reglen har tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at også ledighed før 1. juli 2017 tæller med.

 

De nævnte punkter ovenfor er kun en del af de regler, der træder i kraft 1. juli 2017.

Er du ledig nu og i tvivl om, hvad reglerne kommer til at betyde for dig, er du altid velkommen til at kontakte din a-kasse.