Søgefelt

Mandag 29/05 2017

50.000 pensionsmillionærer

Antallet af pensionsmillionærer vokser støt, viser en ny undersøgelse fra blik- og rørarbejdernes pensionsselskaber.

Som medlem i Blik- og Rørarbejderforbundet har du typisk din pensionsordning i PensionDanmark eller Industriens Pension, og hver måned kan du på din lønseddel se, at der er overført penge til din pension – typisk 12 procent af lønnen. Sammen med de årlige investeringsafkast betyder det, at din pensionskonto vokser ganske markant. 
 
En ny undersøgelse viser, at ca. 50.000 i dag kan kalde sig pensionsmillionærer i et af de to selskaber. Og antallet af medlemmer med mere end 1 mio. kroner på pensionskontoen stiger støt. Om fem år er tallet oppe på 140.000, og om ti år er mere end 210.000 pensionsmillionærer, forventer de to pensionsselskaber.
 
To tredjedele af medlemmerne har pensionsformue i mere end ét selskab og hertil kommer ATP. Det betyder, at endnu flere har en samlet pensionsformue på over 1 mio. kroner. 
 
Du kan tjekke din pensionsformue i PensionDanmark på pension.dk og i Industriens Pension på industrienspension.dk ved at logge ind med NemID.
 
Du kan også tjekke din samlede pensionsformue på pensionsinfo.dk. Vil du samle flere pensioner og dermed spare omkostninger, så kontakt dit pensionsselskab.
 
Du kan ringe til PensionDanmark på 7012 1330 eller til Industriens Pension på 70 33 70 70.
 
Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt