Top menu

Lærlinge klar til DM i Skills

Dato: 13/11-2015
892

Det er nu afgjort, hvilke fire VVS-lærlinge, som skal dyste om DM i Skills ved mesterskaberne i Fredericia den 4.-6. februar 2016.

Den første finalist blev fundet i Region Sjælland, hvor Mike Blom Jensen, der er i lære hos Wicotec Kirkebjerg A/ Rødovre, satte konkurrenterne til vægs ved regionsmesterskaberne og kvalificerede sig til DM i Skills i Fredericia.

Her får han følgeskab af Henrik Skovsgaard Bull fra VVS Søberg A/S i Hammelev, der vandt de tilsvarende regionsmesterskaber for lærlingene i Region Syddanmark.

Også regionerne Nordjylland og Storkøbenhavn har deres finalister klar. Casper Klærke, der er i lære hos Vase VVS i Nørresundby, repræsenterer Region Nordjylland, mens repræsentanten for Storkøbenhavn bliver Anders Cenius Weinreich Pedersen, der er i lære hos Duemose VVS A/S i Helsinge.

DM i Skills er mesterskabet for unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, og som kæmper om at blive de bedste inden for deres fag. 36 forskellige erhvervsuddannelser deltager ved DM i Skills, hvor yderligere 20 andre erhvervsuddannelser deltager som demonstrationsfag, når arrangementet næste gang løber afvikles i Fredericia fra den 4. til 6. februar 2016.

Mesterskaberne løber over tre dage, og indledes med en åbningsceremoni, hvorefter lærlingene skal løse opgaver inden for deres fag. Vinderne kåres den sidste dag med præmieoverrækkelse.

DM i Skills er en oplevelse for både deltagerne i konkurrencerne og de besøgende. Der er gratis adgang for alle.

Skole- og regionsmesterskaberne er afsluttet, og det er nu afgjort, hvilke fire VVS-lærlinge, som skal dyste om DM i...

Opslået af Blik og Rør - I forbund med fremtiden på 13. november 2015