Søgefelt

Mandag 11/05 2015

Ekstra skattefri godtgørelse ved førpension

Din overenskomstsikrede pensionsordning sikrer dig 100.000 kroner skattefrit ved førtidspension.

Det er ikke kun det offentlige, som kan hjælpe, hvis du en dag ikke kan arbejde. I PensionDanmark er du forsikret via din pensionsordning. 
 
PensionDanmark har pr. 1. januar 2015 indført et skattefrit engangsbeløb på 100.000 kr., hvis du tilkendes offentlig førtidspension. Engangsbeløbet bliver ikke modregnet i førtidspensionen og udbetales oven i den supplerende månedlige udbetaling på typisk 66.000 kr. om året. PensionDanmark har indført engangsbeløbet som følge af de nyeste regler om førtidspension.
 
Kommer du på førtidspension sørger PensionDanmark også for, at du fortsat er forsikret ved visse kritiske sygdomme og dødsfald, og at du fortsat sparer op til alderspension. 
 
Forlæng forsikringerne i op til fem år
Hvis du ikke kan arbejde, men ikke er blevet tilkendt offentlig førtidspension, kan det være en god idé at forlænge forsikringerne i pensionsordningen. Du kan forlænge forsikringerne i op til fem år, når du fratræder dit nuværende job, og pensionsindbetalingerne ophører.
 
Læs evt. mere på pension.dk...
Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt