Top menu

Blik og Rør: Tekniq fejlinformerer om manglen på praktikpladser

Dato: 08/05-2015
803

Antallet af lærlinge, som ikke kan få en læreplads i VVS-branchen er tårnhøj. Alligevel misbruger Tekniq tal fra Undervisningsministeriet til at fejlinformere om problemets omfang.

I følge en pressemeddelelse arbejdsgiverorganisationen Tekniq er der ingen mangel på praktikpladser i installationsbranchen. Tal fra Undervisningsministeriet viser nemlig, at blot 10 elever i februar 2015, som havde afsluttet deres grundforløb og som samtidig søgte en praktikplads.
 
Tallet er dog på ingen måde dækkende for den søgning af praktikpladser, som reelt finder sted. Eleverne på den såkaldte praktikpladskø omfatter nemlig kun dem, som har afsluttet deres grundforløb. Dermed omfatter tallene fra Undervisningsministeriet heller ikke de mange andre grupper af elever og lærlinge, som også søger en læreplads i VVS-branchen. 
 
Det er blandt andet de mange elever på grunduddannelsen, som endnu ikke har en uddannelsesaftale samt de knap 130 elever, som lige nu er i skolepraktik landet over. Derudover kan de mange de lærlinge, som har fået tilbudt en kort uddannelsesaftale, med god grund også påføres listen af praktikpladssøgende. 
 
- Der er jo tale om signalforvirring fra Tekniq. Når de på den måde misbruger tallene fra Undervisningsministeriet, afblæser de dermed manglen på praktikpladser i hele installationsbranchen. Det er meget uheldigt signal at sende, og giver et skævt og mangelfuldt billede af de problemer, som branchen har, siger uddannelsessekretær Kim Fusager Balle fra Blik- og Rørarbejderforbundet.
 
Lav bestand af lærlinge
Antallet af lærlinge, som har en uddannelsesaftale med en virksomhed, satte i december nu bundrekord. I årets to første måneder blev der indgået 125 nye uddannelsesaftaler, hvoraf hele 29 procent af dem, er af kort varighed. 
 
- Den lave bestand af lærlinge og den stigende brug af korte uddannelsesaftaler viser, at VVS-branchen har et alvorligt problem med tilgangen til faget. I Tekniq burde de heller koncentrere sig om at få flere medlemsvirksomheder til at indgå nogle flere uddannelsesaftaler, end at tegne et rosenrødt billede af virkeligheden, siger Kim Fusager Balle. 
 
Læs pressemeddelelsen fra Tekniq her...

"Der er jo tale om signalforvirring fra Tekniq, når de på den måde misbruger tallene fra Undervisningsministeriet og...

Posted by Blik og Rør - I forbund med fremtiden on 8. maj 2015