Rød neglelak har aldrig rigtig været Maria. Det er til gengæld sorte negle, skidt i ansigtet og fysisk hårdt arbejde. Siden hun har kunnet synge sangen ’Skorstensfejeren gik en tur’ har hendes eneste drøm været at blive skorstensfejer.
Af Malene Mølgaard
Den særlige, sorte uniform og udsigten fra tagryggene var det, der trak. Og nu er hun i gang med at udleve sin drøm. 18-årige Maria Byskov er en af Danmarks få kvindelige skorstensfejerlærlinge. Og hun er stolt af det.
- Første gang jeg kravlede på et tag var en fantastisk følelse. Vi har jo et arbejde med den bedste udsigt, forklarer hun.
De brune øjne smiler om kap med munden, mens hun taler om sit fag.
- Det er fantastisk. Det er et job, hvor man har mulighed for at være beskidt og aktiv og kommer ind til forskellige mennesker. Og så er der bare noget stilet og ærefuldt over at gå i uniform.
Som barn kendte hun kun til sangen om skorstensfejeren. Men da hendes veninde fortalte om sin far, der var skorstensfejer, blev Maria nysgerrig. Og jo flere gange, hun fik at vide af lærere og andre voksne, at ”det er ikke noget for dig”, jo mere hooked blev hun på, at det var det, hun skulle. Desværre kunne hun bare ikke finde en læreplads.
Udholdende pige
Men så tilbød barndomsvenindens far, skorstensfejermester Rene Tausø Bak, den stålsatte pige med den rødblonde hestehale en læreplads fra 1. maj i år. Og selvom der er en times kørsel hver vej fra hjemmet i Kalundborg til firmaet i Tune ved Greve, så står hun op klokken 4.30 og tager transporten med et morgenfrisk smil.
Ofte er Maria den første på kontoret. Og en morgen tog hun fusen på sin mester, da han omkring klokken 6.30 tilbød hende en kop kaffe og fik det friske svar: ”Nej tak. Jeg fik kaffe i morges!”
- Vi syntes ellers godt nok, det var ret tidligt, griner skorstensfejer Rene Tausø Bak og bliver overdøvet af Marias latter, som lyder højt og tit.
- Noget, som jeg har meget stor respekt for i forhold til Maria er, da hun i sommer efter otte timers arbejdsdag og to timers kørsel tog hjem og hjalp sine forældre med at samle flyvehavre. En mandag morgen kom hun og sagde: Orj, hvor er jeg træt! Vi høstede til klokken 12 i nat. Og så havde hun ellers otte timers arbejdsdag igen og to timers kørsel og så ud og høste bagefter igen. Det har jeg virkelig respekt for, siger mester og klapper Maria anerkendende på ryggen.
- Det er en pige med ben i næsen, der får lov at arbejde, konstaterer han.
En af drengene
Mester og kollegerne behandler den unge kvinde som enhver anden mand med sikkerhedssko på fødderne, stige over skulderen og sod på hænderne.
- Jeg er altid kommet bedst ud af det med drengene, fordi de siger tingene mere lige ud. Så det passer mig fint at være sammen med det andet køn på arbejdet, smiler Maria.
Med udsigt til en kvinde på holdet var der lidt diskussioner i firmaet omkring badeforholdene, fordi der kun var et baderum, erkender skorstensfejer Jon Nielsen.
- Og så var der det der med, skal hun sidde og vente på, at vi har været i bad? Eller skal vi sidde ude i bilen og vente på, at hun er færdig, siger han.
Men da firmaet alligevel flyttede adresse fik Maria sit eget omklædningsrum med bad og lås på døren. Mester har endda sørget for et feminint look med røde skabe og ditto håndklæder.
- Der er jo noget mere i det, end hvis hun var en dreng. Så var hun jo bare røget med os i bad, griner Janus Hjorth Hansen, der selv for nylig er udlært i firmaet.
- Man skal kunne kravle og tåle højder. Det er nok ikke alle piger, der tør det, siger han om deres overvejelser – man skal være stærk nok til at tage fat og kunne bruge en topnøgle eller en svensknøgle.
Men forventningerne til den kvindelige elev er, at hun kan det samme som de mandlige medarbejdere – fx var hun nødt til selv at skifte hjul på en af bilerne, da hun kom til at ødelægge et dæk.
- Meget af det har jeg lært hjemmefra, fordi jeg bor på landet og har hjulpet til. Jeg kan godt lide at bruge mine hænder, smiler Maria.
- Jeg har aldrig været en pige, der gik med neglelak i hverdagen. Og makeup på arbejdet er spild af tid, når jeg alligevel bliver sort i ansigtet af sod, siger Maria, som til gengæld dyrker det feminine ved at have sit lange, rødblonde hår samlet i en hestehale oven på hovedet.
Og så er der et andet punkt, hvor hendes kvindelige træk træder i karakter.
- Jeg går mere op i rengøringen efter os ude hos kunderne og at sætte tingene på plads end de andre. Jeg tror bare, det ligger mere til vores køn at holde orden, siger hun og erkender:
- Men jeg kan også godt mærke, når jeg kommer hjem, så har jeg nogle gange brug for at ringe til en veninde og sige: ”Nu skal du bare høre, hvordan min dag er gået!” Det er meget rart at få en pigesnak også, så det hele ikke kun handler om arbejde.