Top menu

Få tjekket din lønseddel hos Blik- og Rørarbejderforbundet

706

Hver anden finder fejl i lønsedlen. Har du tjekket din?

Mange tjekker sjældent deres lønsedler. Men det er vigtigt at gøre, for hver anden har fundet fejl. Det kan være, du ikke får de rette tillæg, eller der bliver betalt et forkert beløb ind til pensionen. 
 
Stoler du blindt på din lønseddel? Det er et relevant spørgsmål, når Blik- og Rørarbejderforbundet og de øvrige OK-fagforeninger i fællesskab finder den store lup frem og hjælper medlemmerne med at tjekke deres lønsedler. 
 
I en OK fagforening kan du altid få hjælp til at tjekke din lønseddel. Men i ugerne 45 og 46 sætter landets OK fagforeninger ekstra tryk på. At sikre medlemmernes løn er nemlig en af OK fagforeningernes helt centrale opgaver. 
 
Her har du mulighed for at møde repræsentanter fra fagforeningerne, der tilbyder dig hjælp til at få tjek på lønsedlen. I Blik- og Rørarbejderforbundet udvides åbningstiden på alle kontorer over hele landet torsdag den 6. november, ligesom udvalgte arbejdspladser også vil få besøg. 
 
Succesen gentages
Sidste år var det første gang, hvor en række OK fagforeninger gik sammen om en koordineret løntjekindsats. Her var der masser af gode eksempler på arbejdspladsbesøg og medlemmer, der fik hjælp til at få tjek på lønsedlen.  
 
I år er ambitionerne skruet i vejret, i alle dele af Danmark vil der være aktiviteter, hvor den ene eller anden OK fagforening tjekker lønsedler. Alt sammen til glæde for medlemmerne, der måske opdager, at de har penge til gode. 
 
Når lønsedlerne bliver kigget efter i sømmene, er nogle af de typiske fejl, at grundlønnen er forkert, der mangler et tillæg, eller der bliver indbetalt for lidt til pension eller ferie. Ofte der tale om fejl, der uden videre kan rettes op på, så snart arbejdsgiveren bliver gjort opmærksom på det.   
 
Så hvis du hidtil har stolet blindt på din lønseddel, er det en god idé at få den tjekket.