Top menu

77.000 kr. ekstra på pensionskontoen i PensionDanmark i 2013

Dato: 16/01-2014
599

Medlemmer af Blik- og rørarbejderforbundet med pension i PensionDanmark kan her ved årets begyndelse glæde sig over, at pensionsopsparingen er vokset markant i 2013.

Det typiske medlem med pension i PensionDanmark har i 2013 fået godt 77.000 kr. ekstra ind på pensionskontoen.  Et medlem, der gik ind i året med en pensionsopsparing på 508.000 kr., kan konstatere, at pensionsopsparingen i 2013 er vokset til 585.000 kr. Pensionsindbetalingerne udgør 40.000 kr., mens PensionDanmarks investeringsafkast giver det typiske medlem 37.000 kr. 
 
”Medlemmernes opsparing til pension har det godt. For et typisk medlem er kontoen vokset med i alt 15 pct. i 2013. Det skyldes både de solide pensionsindbetalinger på typisk 12 pct. samt et pænt investeringsafkast, der går direkte videre til medlem-merne,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.
 
Han tilføjer, at et typisk medlem de seneste fem år har fået forrentet pensionsopspa-ringen i PensionDanmark med næsten 60 pct. efter skat. 
 
Hvordan ser det ud med din opsparing?
Tallene herover er for et typisk medlem og kan variere fra medlem til medlem. Du kan tjekke, hvordan det går med din pensionsopsparing – enten via log-in på pensi-on.dk/dinpension eller via PensionDanmarks app, der kan downloades til både iPhones og Android-mobiltelefoner.