Top menu

Få det fulde overblik over din pension på 5 minutter

Dato: 29/11-2013
584

Via PensionDanmarks hjemmeside kan du hurtigt få overblik over din pensionsordning. Bl.a. kan du se, hvor stor din opsparing er blevet, og hvad du kan forvente at få udbetalt, når du går på pension.

Hver måned får du typisk sat 12 pct. af din løn ind på pensionsordningen i PensionDanmark. Og selvom det måske ikke syner af så meget fra måned til måned, så bliver det over et helt arbejdsliv til rigtig mange penge. Det typiske medlem har i dag sparet over 350.000 kr. op, og det beløb vil vokse kraftigt frem mod pensionsalderen. Beløbet afhænger naturligvis af lønnen, og hvornår du begyndte at indbetale til pension.

Hvor meget er der til pensionsalderen?

På PensionDanmarks hjemmeside (pension.dk/dinpension) kan du se, hvor meget du har sparet op, og hvor meget du kan forvente at få udbetalt i pension, hvis dine nuværende indbetalinger fortsætter. Du logger blot på med NemID.

 

Udover pensionsopsparingen har du også forsikringer i pensionsordningen, som sikrer dig og din familie økonomisk tryghed, hvis du kommer på førtidspension, får en kritisk sygdom eller dør.

 

På hjemmesiden kan du bl.a. se:

  • Hvor meget din arbejdsgiver indbetaler måned for måned
  • Hvor meget du i alt har sparet op
  • Hvordan du er forsikret i pensionsordningen.

 

På Din Pension kan du også hæve eller sænke beløbet på dine forsikringer i pensionsordningen.

 

Pensionsoverblik på din smartphone

Du kan også få overblik over pensionen via PensionDanmarks app til iPhone og Android-smartphones. Du aktiverer app’en via din personlige side på pension.dk/dinpension, hvor du logger på med NemID. Her klikker du blot på ”Aktivér mobil” og følger anvisningerne. På den måde hentes app’en automatisk fra enten App Store eller Google Play.