Kun hver tredje kommune kræver garanti for at arbejdet udføres efter danske regler og overenskomster. Det viser en ny undersøgelse forud for kommunalvalget den 19. november.
Danske kommuner bruger milliarder af kroner på byggeri og offentlig service. Desværre løses opgaverne ofte af underbetalt arbejdskraft, mens tusindvis af ledige danskere samtidig er ledige.
Det er ikke kun på de danske villaveje, at personbiler og varevogne med polske, lettiske og litauiske nummerplader er det synlige tegn på, at østeuropæiske firmaer og håndværkere udfører opgaver for købestærke borgere og boligejere. Og det oftest på vilkår, som ligger under niveauet for danske overenskomster.
Også på mange offentlige anlægsopgaver bruges der underbetalt østeuropæisk arbejdskraft, og det selv om kommunerne ofte har indført en slags klausuler, hvor entreprenørerne forpligter sig til at følge danske vilkår og overenskomster.
Desværre er der er store forskelle på, hvor meget klausulerne bliver brugt. Og det er samtidig kun få kommuner, som systematisk kontrollerer, om arbejdsklausulerne bliver overholdt.
Det fremgår af den hidtil mest omfattende undersøgelse af arbejdsklausulernes udbredelse i kommuner og regioner, som fagforbundet 3F står bag.
Lemfældigt brug af klausuler
I kommunernes økonomiaftale for 2014 med regeringen er kommunerne forpligtet til at styrke indsatsen mod social dumping. Dette skulle blandt andet gøres ved at udbrede brugen af arbejdsklausuler.
Det er dog op til kommunerne selv at afgøre, om de vil bruge arbejdsklausuler, når de udbyder kommunale bygge- og anlægsopgaver. Derfor er der langt mellem aftalen på papir og til de faktiske forhold, da det i følge undersøgelsen kun er en tredjedel af kommunerne, der bruger klausulerne konsekvent i deres kontrakter med eksterne leverandører.
For den øvrige del af kommunerne er billedet noget mere broget. Blandt andet viser undersøgelsen, at hver tiende kommune aldrig bruger arbejdsklausuler. 26 procent af kommunerne bruger kun klausulerne, når kontraktsummen er over en vis størrelse, mens 30 procent af landets kommuner svarer, at de bruger klausulerne en gang imellem uden at have nogen faste retningslinjer på området.
Den lemfældige brug af arbejdsklausuler, hvor nogle kommuner altså helt vælger at droppe dem, kan skyldes at mange kommuner frygter betydelige ekstraomkostninger til kontrol og tilsyn, hvis de også skal kontrollere at klausulerne følges.
Eksempel til efterfølgelse
Nogle kommuner tager dog kampen mod social dumping seriøst. Siden 2009 har Gentofte i lighed med en række andre kommuner brugt de såkaldte arbejdsklausuler i alle udbudskontrakter, hvor de forpligter kommunens leverandører til at overholde danske overenskomster.
I Gentofte har de erkendt, at arbejdsklausulerne er kommet for at blive, og de er endda gået skridtet videre og etableret en fast kontrolenhed på tre-fem medarbejdere, der kan rykke ud og tjekke identiteten på de personer, der arbejder for de kommunale leverandører.
En kontrolenhed efter samme principper blev etableret i Københavns kommune i foråret, og senest har også Odense kommune etableret en gruppe, som skal kontrollere kommunens leverandører.
Tema i valgkampen
Men selv om nogle kommuner går forrest, så er der stadig langt fra gode meninger og snak til konkret handling i hovedparten af landets kommuner.
Det kan det kommende kommunalvalg ændre på. For rundt i landets 98 kommuner er det partier og opstillede kandidater, som ønsker ordnede forhold og dermed fair konkurrence ved opførelse og renovering af offentlige bygninger samt hos de leverandører til de offentlige.