Top menu

Pensionsråd på mail hitter i PensionDanmark

Dato: 17/05-2013
Tags: Pension
486

På knap tre år har 100.000 PensionDanmark-medlemmer valgt at få pensionsråd på mail. Medlemmerne bruger rådene aktivt til at tjekke pensionen.

Det er hverken nødvendigt at ringe til PensionDanmark eller møde op, hvis du som medlem ønsker at få gode råd om pension, der er skræddersyet til dine behov. Du kan nemlig få rådgivning i en kort mail hver tredje måned. 

Og den såkaldte rådgivningsmail er populær. Siden maj 2010, hvor den første rådgivningsmail blev sendt af sted, har 100.000 af PensionDanmarks medlemmer tilmeldt sig. En stor del af medlemmerne logger sig efterfølgende ind på deres personlige pensionssider på pension.dk. 
 
- Det er en rigtig god nyhed, at medlemmerne bruger rådgivningsmailen aktivt til at tjekke og få styr på pensionsordningen. Og det illustrerer, at der faktisk er en stor interesse for pension, så længe stoffet er lettilgængeligt, siger direktør Flemming Tovdal Schmidt, PensionDanmark.
 
Tilmeld dig rådgivningsmails fra PensionDanmark
Du kan nemt få relevant information om din pensionsordning direkte på e-mail, hvis du ikke allerede er tilmeldt. Tilmeld dig på pension.dk/email, så modtager du ca. fire gange årligt personlige rådgivningsmails.
 
Via pension.dk/dinegenpension får du det fulde overblik over din pensionsordning. Du logger på med NemID. Du kan også tjekke pensionen via PensionDanmarks nye app, der fås til iPhones og Android-mobiltelefoner. App’en aktiveres på pension.dk/dinegenpension.  
 
Når du tjekker pensionen på nettet eller mobilen, kan du bl.a. se:
  • hvor meget din arbejdsgiver indbetaler måned for måned 
  • hvor meget du i alt har sparet op
  • hvordan du er forsikret.