Søgefelt

Mandag 21/01 2013

Pensionsselskaber melder om solide afkast i 2012

VVS’ere og skorstensfejere med pension i enten PensionDanmark eller Industriens Pension kan her ved årets begyndelse glæde sig over, at pensionsopsparingen er vokset markant det seneste år.

 

I gennemsnit har medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet med pension i PensionDanmark fået næsten 75.000 kroner ekstra ind på pensionskontoen i 2012. 
 
Et typisk medlem, der gik ind i året med en pensionsopsparing på 400.000 kroner, kan konstatere, at pensionsopsparingen i 2012 er vokset til 475.000 kroner. Pensionsindbetalingerne udgør 37.000 kroner, mens PensionDanmarks investeringsafkast giver medlemmerne 38.000 kr. 
 
- Selv om der hele tiden tales om krise og usikre økonomiske udsigter, så kan vi berolige og glæde med, at opsparingen til pension har det særdeles godt. For et typisk medlem er kontoen vokset med ca. 20 procent. Det skyldes både de solide pensionsindbetalinger på typisk 12 procent, som kommer via overenskomstaftalerne, samt et højt investeringsafkast, der går direkte videre til medlemmerne, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.
 
Han tilføjer, at medlemmerne de seneste fem år har fået forrentet deres opsparing i PensionDanmark med samlet 45 procent. 
 
Der er også godt nyt til dem, som indbetaler til Industriens Pension. For de fleste er opsparingen vokset med næsten 50 procent i 2012.
 
I løbet af det seneste har medlemmer, der indbetaler til pensionsordningen, typisk fået løftet deres opsparing med mere end 100.000 kroner. Det svarer til en vækst på næsten 50 procent.
Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt