Top menu

Hver tiende VVS’er er arbejdsløs

Dato: 21/06-2012
Tags: Løn, Politik, VVS
386

Økonomisk kickstart, håndværkerfradrag og store offentlige anlægsbudgetter har ikke rykket synderligt på ledigheden i VVS-branchen. Siden årsskiftet har knap hver 10. VVS’er været ramt af ledighed.

Med en ledighed på 9,24 procent i uge 20, den midterste uge i maj, er ledigheden faldet under et procentpoint i forhold til samme periode sidste år. Det viser den seneste opgørelse over ledigheden blandt ledige VVS’ere fra Byggefagenes Arbejdsløshedskasse.

Efter et mindre fald i efteråret 2011 har ledigheden siden årsskiftet og frem til midten af maj ligget omkring de 10 procent. Normalt har det varmere vejr fra påske betydet øget aktivitet i byggebranchen, men den tendens er udeblevet i år.

Tallene viser dog mindre regionale forskelle. For mens ledigheden ligger nogenlunde konstant i provinsen, dog med en mindre stigning i Nord- og Midtjylland, så er faldet i ledigheden koncentreret sig om København, hvor den er faldet fra 13 til 9,9 procent.

Yngste svende hårdest ramt
Mens der ikke er de store forskelle på ledigheden på landsplan, så står det til gengæld slemt til blandt de yngste og nyudlærte svende. På landsplan er hver femte svend under 25 år ramt af ledighed. Værst står det til på Fyn og i Sydjylland, hvor hele 25,75 procent af de yngste svende er ramt af ledighed.

I den øvrige byggebranche er det især murere og malere, der er hårdest ramt af ledighed. Ledigheden blandt de to faggrupper på landsplan er tæt på 15 procent, mens elektrikerne 4,7 procent af landets elektrikere var arbejdsløse i maj måned.

Ledighed for VVS'ere

 


uge 20 2011%


uge 20 i 2012

Nord-Midtjylland

7,32%

8,25%

Sydjylland-Fyn

9,60%

9,52%

Sjælland-Bornholm

9,41%

9,16%

København

13,01%

9,93%

Hele landet

10,00%

9,24%