Top menu

Her kan du fejre 1. maj

Dato: 19/04-2022
Tags: Diverse
2517

Her har du et overblik over, hvor du kan fejre 1. maj i din kreds.

Arkivfoto

I år kan vi endelig holde 1. maj igen i selskab med hinanden. Her får du et overblik over, hvor du kan fejre 1. maj i dit lokalområde.

 

Kreds Sjælland-Bornholm

  • Roskilde: Morgenmad kl. 9 på kredskontoret i Grønnegade 14. Efterfølgende deltagelse i FH’s lokale arrangement i Roskilde kl. 12.00.

 

Kreds Nord-Midtjylland

  • Aalborg: Gratis rundstykker fra kl. 09.00 på Hadsundvej 184, 9000 Aalborg. Kl. 10.30 serveres der gratis grillpølser med kolde drikke. Kl. ca. 12.30 er der fælles busser, der kører ind til centrum, og derfra er der optog ind til Kildeparken i Aalborg.

 

Kreds Sydjylland-Fyn

  • Odense: Morgenbrød og bitter fra kl. 08.00, i Odin Havnepark, Lumbyvej 17F, 5000 Odense C. Her vil være taler og orkester, efterfulgt af røde pølser og bajer. Kl. 12.00 er der stort fælles 1. maj arrangement, for alle, i Kongens have, hvor Lizette Risgaard, formand for FH, holder tale kl. 12.00. Midt på eftermiddagen kommer ”En lille pose støj” og spiller. Der vil også være arrangementer i Kolding- og Esbjerg-afdelingerne.

 

Kreds København

  • København: Morgenmad kl. 9 i Byggefagenes Hus, Lygten 10, 2400 København NV. Her vil der være gæstetalere og musikalsk underholdning og stor, lækker brunchbuffet – og mulighed for at købe læskende drikke til moderate priser. Kl. 11.20 afgår optoget med Fælledparken.