Top menu

Coronaen ledte Isabella mod skorstensfejningen

Dato: 13/01-2021
1933

For Isabella Kristensen blev coronaen en kæp i hjulet på karrieren som eventmanager – men så startede hun som skorstensfejer, og det er hun glad for, hun gjorde.

Coronaen og nedlukningen i foråret vendte op og ned på mange ting i det danske land. Mange mistede deres job som konsekvens, og brancher indenfor turisme og rejser generelt blev presset til bristepunktet. Isabella Kristensen arbejdede som eventmanager med speciale i turisme og koncerter, men det satte corona en stopper for – så nu har hun valgt at blive skorstensfejer.

- Jeg delte et jobopslag på Facebook for min søster, og så kontaktede min nuværende mester mig for at høre, om det var noget for hende at blive skorstensfejer, fortæller Isabella.

Søsteren bed imidlertid ikke på tilbuddet, men Isabella begyndte selv at tænke over, om det måske var det, fremtiden skulle bringe.

- Vi snakkede lidt frem og tilbage, og allerede dagen efter tog vi en kop kaffe og en snak på fem timer.

Isabella Kristensen startede op en uge efter, hun havde drukket kaffe med sin nye mester. Hun har to børn, og hun havde behov for, at hvis hun skulle skifte karriere, så skulle det passe til hendes nuværende liv.

- Før kastede jeg mig bare ud i ting, fordi jeg synes, de var fede. Nu er der andre krav, understreger Isabella.

Nogle af de ting, der tiltrak Isabella, var, at man har faste arbejdstider, tidligt fri om fredagen, fri i weekenden, at det er fysisk arbejde, hvor man kommer ud og mødte nogle mennesker og at telefonen aldrig ringer, når man har fri. Isabella Kristensen startede derfor allerede op en uge efter, hun havde drukket kaffe med sin nye mester.

- Ligemeget hvordan jeg vendte og drejede det, så passede det bare godt til mit liv.

Coronaen bremser det sociale

På skorstensfejerskolen på EUC Syd i Tønder, hvor Isabella er i gang med GF1, er der dog også udfordringer med corona. Det går ud over det sociale liv for eleverne.

- Vi er skærmet fra de andre afdelinger både på skolen og på skolehjemmet, så vi passer os selv. Det er specielt, at man ikke kan socialisere med andre. Dog synes Isabella, at specielt lærerstaben er fantastisk og værd at fremhæve. - Særligt Finn er jo lidt af en legende. Ham havde man hørt om, inden man startede.

Kvindearbejde eller mandearbejde

På skolen er der for tiden 7 kvindelige fejere inklusive Isabella, og tre ud af 15 nystartede elever på grundforløbet er kvinder. Men det er ikke noget, som Isabella oplever som særligt udfordrende.

- En gang imellem får jeg måske noget at vide, men det er nok fordi, jeg er en rappenskralde, og ikke fordi, jeg er en kvinde, griner Isabella.

Isabella kører oppe på Mors i Morsø-distriktet. Her har hun oplevet en spidsfindig episode, hvor hun i selskab med sin mester kom ud til en kunde, der blev noget forvirret, da hun greb stigen og ville klatre op på taget.

- Han sagde: ”Det er jo mandearbejde, det dér!”. Jeg smilede bare og sagde, at jeg var elev, og at jeg jo skulle lære det.

Det tog han på en god måde, men da chefen så spildte noget sod indenfor og skulle gøre rent efter sig, der blev manden endnu mere forvirret.

- Hvis man spilder sod, så gør man selv rent, og det gjorde min mester. Dertil udbrød manden: ”Men… Det er jo kvindearbejde, det dér”.

Isabella tænker tilbage på det som en sjov episode, og hun oplever ellers generelt intet negativt ved at være kvinde og skorstensfejer. Man skal vægte fagligheden højt Mange bliver fascineret af at se en kvindelig skorstensfejer, oplever Isabella. Hun sætter en stor ære i at have styr på sin faglighed, så det ikke opleves negativt at have besøg af en kvindelig skorstensfejer.

- Hvis nu jeg ser lidt for feminin ud på arbejdet, så skal jeg i hvert fald have styr på det faglige, så jeg ikke bliver sat i bås.

Arbejdet handler meget om at være omhyggelig, og at tingene er i orden, forklarer Isabella. Hun tænker desuden heller ikke, at det bliver et problem at være i job i fremtiden, og hun vil gerne blive i distriktet.

-Vi har noget af det hele. Kedler, industri, brændeovne og oliefyr. Og så laver vi også ventilationsrens mindst én dag om ugen. Så jeg tænker, vi også har noget at lave om 20 år, slutter Isabella Kristensen.