Fik du set skorstensfejernes lønstatistik for 2022? Den viste en støt stigning i flere dele af branchen.
I 2021 var der rivende fremgang på lønnen for skorstensfejerne over hele landet med en stigning på 3,59 procent. Helt så skyfrit var billedet ikke i 2022, men der er dog sket en fremgang i lønnen på landsplan på 0,91 procent ifølge undersøgelsen.
Gennemsnitslønnen for hele landet ligger på 219,74 kr. Den er trukket op af især Sjælland og København, der har oplevet en stigning på 1,35 procent, og i dag har en gennemsnitsløn på 222,74 kr. Sammenlignet med overenskomsten viser det, at flere rent faktisk ligger over normallønnen i dette område.
Stigningen på 0,91 procent kan virke som en lille stigning, da den skal være på 2 procent hvert år ifølge overenskomsten. Men gennemsnitslønnen, fordelt på område, følger faktisk overenskomsten, som den skal. Den forholdsvis lille stigning skal ses i lyset af den store stigning i 2021 på 3,59 procent, hvor man flere steder lå over normallønnen. Det er også værd at bemærke, at statistikken er baseret på medlemmernes svar. Derfor kan der også forekomme større udsving, hvis det ikke er de samme medlemmer, der svarer hvert år.
ET BLANDET BILLEDE
2022 gav anledning til et stadigt forskelligartet billede. Nord-Midtjylland og Sjælland-Bornholm lå i 2021 på nogenlunde samme niveau med en gennemsnitlig timeløn på omkring 219 kr. Nord-Midtjylland har i 2022 haft en mindre tilbagegang og adskiller sig derfor en del fra Sjælland-Bornholm med en gennemsnitligt timeløn på 217,96 kr. Det er et fald på -0,48 procent, eller -1,05 kr., fra sidste år.
I 2021 lå Sydjylland-Fyn lavest med et gennemsnit på 214,81 kr. i timeløn. I 2022 oplevede de dog fremgang med en gennemsnitlig timeløn på 217,94 kr., hvilket er en fremgang på hele 1,46 procent.
Alt i alt ser forbundssekretær for Blik- og Rørarbejderforbundet, Kim Fusager Balle, positivt på udviklingen:
- For skorstensfejere, som er på normallønsområdet, kan vi forvente en stigning på 2 procent hvert år ifølge overenskomsten. Så derfor er det da positivt, at man flere steder har et overskud til at belønne medarbejderne for den ekstra indsats, de har ydet i løbet af året.
På en normallønsoverenskomst aftales lønstigningerne en gang for alle ved den centrale forhandling. Alle kommer altså til at stige lige meget, og stigningen er lagt fast for de år, som overenskomsten gælder. Når der forekommer tilbagegang i et område, betyder det derfor ikke, at området ligger under den overenskomstfastsatte løn. Det kan blot være et udsving efter for eksempel en nedlukning af et erhverv.