Søgefelt

Onsdag 22/04 2020

Fælles hver for sig 1. maj

I år kan vi ikke mødes i landets parker og fejre 1. maj, som vi plejer. Fagbevægelsens Hovedorganisation inviterer i stedet hele Danmark til en stor digital fejring af dagen, og Blik og Rør er med.

Når Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) tænder op for deres liveshow på facebook fredag den 1. maj er det både med tale fra FH-formand Lizette Risgaard og live-musik fra bl.a. Pernille Rosendahl, Peter Sommer, Allan Olsen, Magtens Korridorer og Katinka.

Men der vil også være en lille hilsen fra Blik- og Rør-medlem Jørgen Simonsen, som har fået lov til at bidrage i den store fest for arbejderne og fagbevægelsen.

- De sidste mange år har jeg været med til at fejre dagen i Kongens Have i Odense sammen med resten af de lokale Blik og Rør folk. Men det bliver der jo ikke noget af i år, så jeg har sagt ja til at bidrage til festen med en lille videohilsen, som skulle blive vist til FHs event. Jeg synes, at 1. maj er en god tradition, hvor vi husker hinanden på, at vi skal holde sammen og blive kæmpe for bedre forhold for arbejderne, så det vil jeg gerne være med til, fortæller Jørgen Simonsen, som til daglig arbejder for Kemp & Lauritzen, hvor han også er arbejdsmiljørepræsentant.

Tilmeld dig 1. maj live på Facebook

Eventet hedder ”1. MAJ LIVE. Stærkere sammen – hver for sig” og finder sted kl. 10-11 som en live-begivenhed på facebook. Her får begivenheden sin egen side og vil blive distribueret ud på omkring 100 facebooksider, bl.a. hos fagforbund og lokalsektioner og regioner under FH.

Tilmeld dig her.

På programmet vil være en lang række indslag med musik og fællessang, taler, hilsner og efterfølgende lokale virtuelle arrangementer.

Blik- og Rørarbejderforbundets formand Henrik W. Petersen vil også bidrage til markeringen af dagen via en video-tale, som vi vil dele på facebook.

Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt