Indeklima, erhvervsuddannelser og pensionsalder er blandt temaerne til de debatter, som Blik- og Rørarbejderforbundet deltager i og afholder på årets Folkemødet.
Skal du til Folkemødet på Bornholm, så vil du ikke gå glip af de debatter, som Blik- og Rørarbejderforbundet deltager i.
Der vil både være debatter om dårligt indeklima, hvordan vi får mere faglært arbejdskraft og om værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Herunder kan du se, hvor og hvornår du kan møde Blik- og Rørarbejderforbundet i Allinge fra den 13. til 15. juni. Men du skal spænde løbeskoen, for der er mange arrangementer!
Torsdag den 13. juni:
Kunsten at kæmpe for fremtiden
Beskrivelse: I foråret 2024 har medlemmer fra de faglige ungdomsorganisationer under FH deltaget på Fagbevægelsens Kritikerskole, som er et uddannelsesforløb, der strækker sig over fire weekender (plus Folkemødet) og uddanner faglige meningsdannere fra ungdomsfagbevægelsen. Deltagerne har fået både teoretisk og praktisk undervisning i tale- og debatteknik, og hvordan man sætter en dagsorden. Til dette arrangement på Folkemødet skal en række af kursisterne – heriblandt Andreas Krogsbøll fra Blik og Rør Ungdom – holde en tale.
Arrangør: Fagbevægelsens Kritikerskole
Sted: Dansk Metal (G13)
Fremtidens pensionsalder
Fødevareforbundet NNF Ungdom og Blik og Rør Ungdom inviterer til debat om fremtidens pensionsalder og værdig tilbagetrækning – set fra ungdommens perspektiv!
Tid: 13.15-14:00
Sted: Fødevareforbundet NNF (F21)
Deltager fra Blik og Rør Ungdom: Nicolai Krølbøll, formand i Blik og Rør Ungdom
De tekniske erhvervsuddannelsers topmøde
Der mangler faglært arbejdskraft i Danmark, og den grønne omstilling stiller både nye og større krav til faglærte i installationsbranchen. Her står VVS'ere og elektrikere forrest i den grønne omstilling og installerer fremtidens grønne, bæredygtige og tekniske løsninger. Det er os, der uddanner fremtidens klimahelte, og vores uddannelser spiller en helt afgørende rolle, hvis Danmark skal nå i mål med de grønne ambitioner og de bindende klimamål.
Igen i år inviterer Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne til de tekniske erhvervsuddannelsers topmøde under overskriften "Fra mangel til muligheder: Hvordan investerer vi bedst i de grønne tekniske erhvervsuddannelser?"
Tid: kl. 14:00-15:30
Sted: Gårdhaven på Hotel Klostergaarden
Moderator er Stine Vrang Elias fra Tænketanken DEA
Arrangører: Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Deltager fra Blik- og Rørarbejderforbundet: Henrik W. Petersen, forbundsformand
Deltager fra Blik og Rør Ungdom: Nicolai Krølbøll, formand i Blik og Rør Ungdom.
OBS: Det er et lukket arrangement, der kræver invitation.
Gæt min løn:
Titel: "Gæt min løn" med Christian Degn
To hold på scenen og publikum skal dyste om, hvem der er bedst til at gætte andres løn. Her skal lønmodtagere fra forskellige fag have arbejdstøj på og gå "catwalk" for faglig stolthed. Værten Christian Degn (kendt fra tv) fortæller lidt om de forskellige lønmodtagere, men han nævner ikke deres løn. De to hold på scenen og publikum får mulighed for at spørge ind til lønmodtagernes liv og arbejde, hvorefter de skal gætte, hvad de laver, og hvad de tjener.
Tid: 15:15-16:00
Sted: FH's hovedscene (D2)
Deltager: Andreas Krogsbøll, medlem af landsudvalget i Blik og Rør Ungdom
Fagforeninger med profil – er det noget, man kan samarbejde om?
2026 flytter fire forbund sammen i det nye Forbundshuset i Sydhavnen, København. Og flere kommer til.
Dét nye forbundshus er imidlertid mere end mursten. Forbundene bag tror nemlig på, at skarpe selvstændige profiler er vejen frem. Medlemmerne skal simpelthen møde et miljø, hvor vi kender faget, de konkrete overenskomster og helst også arbejdspladserne med hver deres særkende. Det giver den bedste service. Men man kan drive administrative systemer og IT sammen, herunder altså også et fælles forbundshus med en række fælles faciliteter. Det er med til at holde kontingentet nede. Men er det løsningen? Har fagbevægelsen mistet profilen? Kan vi skærpe profilen mere ved at samarbejde? Kom og mød fire forbundsformænd, der snart flytter sammen. Vi tager diskussionen om strategien bag Forbundshuset - OG hvad den moderne fagforening skal tilbyde sine medlemmer.
Tid: 16.15-17.00
Sted: FH’s Hovedscene
Paneldeltagere: Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, Benny Yssing, forbundsformand i Dansk El-forbund, Tonny Olsen, forbundsformand i Malerforbundet og Tine Johansen, forbundsformand i Dansk Journalistforbund (DJ).
Moderator: Kristoffer Nordskov
Fredag den 14. juni
Den usynlige fjende – Luftbårne vira og dårligt indeklima
Dårligt indeklima i vores institutioner betyder dårligere trivsel, helbred og økonomi. Igen og igen har omfattende undersøgelser vist, at indeklimaet i danske skoler og daginstitutioner er for dårligt. Det går ud over børnenes, lærernes og pædagogernes trivsel og sygefravær og over børnenes udvikling og udbytte af daginstitutionen, skolen og SFO’en. Indeklimaet er dårligere i skoler og institutioner end i andre dele af samfundet. Mange børn har en hverdag i et indeklima, vi aldrig ville acceptere på fx et kontor. Og i kun 6 ud af 10 daginstitutioner er der mekanisk ventilation. Det er ikke godt nok, når vi ved, hvad det gode indeklima betyder for trivsel, helbred og for økonomien i det offentlige.
Tid: 12.30-13.15
Sted: FH's Hovedscene
Deltager fra Blik- og Rørarbejderforbundet: forbundsformand Henrik W. Petersen
Deltagere: Kris Skriver Jensen, MF (S), Lars Arne Christensen (M) forbundsformand Henrik W. Petersen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Elisa Rimpler BUPL. Moderator Emma Bæksgaard Christensen redaktør for A4 Arbejdsmiljø.
Værkstedshumor eller mobning?
Paneldebat om den hårde tone i byggebranchen. Bygge-, Anlægs- og -Trækartellet (BAT-kartellet).
Tid: 13.15-14:00
Sted: FH's hovedscene (D1)
Arrangør: Bygge-, Anlægs- og -Trækartellet (BAT-kartellet).
Deltager: Nicolai Krølbøll, formand i Blik og Rør Ungdom
Uddeling af Indeklimaprisen
Kom til festlig uddeling af indeklimaprisen. For første gang uddeler Blik- Rørarbejderforbundet Indeklimaprisen. Denne gang til politikere, der har gjort en særlig indsats for at fremme et godt indeklima i folkeskolen.
Vi ved nemlig, at godt indeklima giver bedre trivsel, lavere sygefravær og bedre indlæring. Alligevel halter det i kommunerne. Men de her politikere har taget et vigtigt initiativ for at sætte fokus på problematikken. Vi afslører hvem, når Blik- og Rørarbejderforbundets formand Henrik W. Petersen uddeler prisen.
Tid: 15.00-15.20
Sted: A4’s telt
Deltagere fra Blik- og Rørarbejderforbundet: Hele formandskabet.
Erhvervsuddannelsernes tid er nu! Hvordan får vi flere unge til at søge erhvervsuddannelserne?
Unge stiller spørgsmål til politikere, arbejdsgivere og fagforeninger. Hvordan bliver erhvervsuddannelserne mere attraktive? Plads til flere kvinder i traditionelle mandefag? Færre i gymnasiet? Erhvervsuddannelserne i den grønne omstilling. an vi nu stole på, at Folketinget denne gang mener det alvorligt, når der satses på erhvervsuddannelserne?
Tid: 15:20-16
Sted: A4’s telt
Deltagere: Henrik W. Petersen, formandsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, folketingsmedlem Rasmus Prehn (S) og Jens Meilvang (LA) og medlemmer fra Blik og Rør Ungdom stiller spørgsmål på baggrund af deres egne erfaringer, drømme og håb for deres uddannelse og arbejdsliv.
Lørdag den 15. juni
Friske sind, bedre læring: Investering i et sundt indeklima:
Vi kan nok alle huske den indeklemte luft, lugten af madpakker og de uhumske toiletter fra vores skoletid. Og sådan er det faktisk stadig mange steder, hvor indeklima og rengøring på danske skoler ikke lever op de standarder vi forventer.
Det er påvist adskillige gange, at det faktisk påvirker eleverne og lærernes trivsel negativt. Vi spørger repræsentanter for 3 faggrupper hvad vi bør gøre for at løse problemet og spørger dernæst politikerne om, hvordan de vil være med til at løfte dagsordenen og arbejde for bedre indeklima i danske skoler.
Tid: 12.15- 13.00
Sted: Lærernes Hus
Deltager: Stig Søllested, næstformand
Ølkassetale
Ølkassetale-arrangement i fagbevægelsens telt. Brandtale under overskriften "Sådan bliver fagbevægelsen en bevægelse".
Arrangør: Frie Skolers Lærerforening.
Tid: 16.15-17.00
Sted: FH's hovedscene
Deltager: Andreas Krogsbøll, landsudvalgsmedlem i Blik og Rør Ungdom