Top menu

Hvordan sikrer vi et sundt indeklima i de danske institutioner?

Dato: 01/08-2019
1520

Konference i Landstingssalen på Christiansborg
onsdag den 4. september 2019 kl. 13.00

Både i folkeskoler og daginstitutioner viser undersøgelser, at luftkvaliteten i alt for mange tilfælde er dårlig. Vi ved samtidig, at indeklima har stor indflydelse på både børn og voksnes trivsel, koncentration og indlæringsevne. På trods af det, er der i dag ikke lovkrav om, at skoler og institutioner skal inspicere eller rense deres ventilationsanlæg- og kanaler.

Derfor sætter Blik- og Rørarbejderforbundet fokus på problematikken ved en konference på Christiansborg. Her vil eksperter fra bl.a. DTU BYG, Dansk Center for Undervisningsmiljø og det sundhedsfaglige miljø stille skarpt på, hvorfor et godt indeklima er så vigtigt for vores sundhed og trivsel. Herudover vil et panel bestående af toneangivende politikere fra Folketingets partier forsøge at finde frem til løsninger på, hvordan vi får renere luft i danske institutioner.

Se program for konferencen her...

Der er begrænset antal pladser, så slå til nu. SENESTE FRIST FOR TILMELDING ER 3. SEPTEMBER KL. 12.00