Top menu

Nyt ministerhold: Blik og Rør ønsker velkommen til

1504

Efter regeringsdannelsen i går blev meldt ud med forståelsespapir med Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, faldt ministertaburetterne så på plads i dag

Et helt frisk hold ministre står klar på at tage fat i regeringsmagten de næste fire år. Regeringen er en socialdemokratisk mindretalsregering, så der skal samarbejdes hen over partigrænserne for at tælle til 90.

- Det er stadig alt for tidligt til at få armene op eller høtyvene frem, men jeg synes, det er et spændende hold, der er sat. Den nye regering skal lige have lidt tid til at sætte sig på taburetterne, men så starter vi også, siger forbundsformand Henrik W. Petersen og erklærer sig som ”skeptisk optimist”, hvad fremtiden med den nye regering vil bringe, grundet sammensætningen af det nye Folketing.

- Når det er sagt, så skal det stå helt fast, at vi i Blik og Rør fortsat vil arbejde for mærkesagerne; social dumping, arbejdsmiljø, uddannelse, skolernes indeklima og værdig tilbagetrækning til de nedslidte. 

Jeg deler i øvrigt Lizette Risgaards entusiasme med hensyn til Mette Frederiksens tilkendegivelse om at ville indkalde arbejdsmarkedets parter ind til drøftelser om tidligere tilbagetrækning. Det er nemlig den helt rigtige vej at gå, frem for putte sig inde på Christiansborg, siger Henrik W. Petersen.

Læs mere om den nye regering og Blik og Rørs mærkesager her