Kom og hør eksperternes og beslutningstagernes bud på, hvordan vi kommer dårligt indeklima til livs, når BAT-kartellet inviterer til debatmøde på Konventum den 4. juni.
Indeklima er altafgørende for trivsel blandt elever og undervisere i vores uddannelsesinstitutioner. Undersøgelser viser, at dårligt indeklima har negative effekter på nationale tests, indlæring og sundhed.
I mange klasselokaler når CO2-koncentrationen op på niveauer, som mærkbart forringer lærernes arbejdsmiljø og elevernes indlæringsevne. Derfor skal der fokus på indeklimaet i vores skoler.
Kom og mød deltagerne, som sætter fokus på problemet:
- Torben Sigsgaard, professor på Aarhus Universitet
- Geo Clausen, professor på DTU
- Magnus Heunicke, kommunalordfører for Socialdemokratiet
- Michael Christensen, Centerchef for Økonomi og Ejendomme i Helsingør Kommune
- Niels Braaby, næstformand for Blik- og Rørarbejderforbundet
Debatten styres af journalist Allan Guldberg.
Tid og sted
Tirsdag den 4. juni kl. 16.00–17.00
i Jorns Auditorium, Konventum
Gl. Hellebækvej 70, 3000 Helsingør.