Top menu

Rekord-godtgørelse til 86-årig fejer

Dato: 02/05-2019
1468

Efter at have været pensionist i 23 år får 86-årige Preben Wilcken Petersen anerkendt sin KOL som en arbejdsskade og har nu fået tilkendt en godtgørelse på 431.280 kroner. Blik & Rør besøgte ham hjemme i sofaen for at høre hans historie

− Om sommeren cyklede jeg på arbejde til Valby. Det var 17 kilometer frem og tilbage. Det synes jeg efterhånden, jeg havde lidt svært ved, så jeg begyndte at nøjes med at cykle til Albertslund og så tage toget til Valby, så fik jeg da en lille tur ud af det. Til sidst tog jeg toget hele vejen. Så fik jeg sværere ved at få luft til at komme helt op på femte sal, og så var det var på tide at holde op, fortæller Preben Wilcken Petersen med sin hviskende stemme gennem iltapparatet.

− Min læge har gennem mange år sagt, at jeg skulle søge erstatning. Så har jeg sagt, det tror jeg ikke. Jeg havde det sådan på fornemmelsen, at de bare ville grine og sige: ”Det ved man sgudda!" At man kan blive dårlig af at være skorstensfejer, altså, siger Preben om sine overvejelser om at søge godtgørelse for sin KOL. 

Det var Prebens kone, der ringede rundt, og til sidst gik Blik & Rør ind i sagen. Efter opfølgende besøg hos læge og en en relativt hurtig ekspeditionstid hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fik Preben Wilcken Petersen en godtgørelse 23 år efter, han gik på pension.

Læs dit seneste fagblad for at få hele Preben Wilcken Petersens historie.