Søgefelt

Fredag 25/01 2019

Debat: Red folkeskolens indeklima og få viden i verdensklasse

DEBAT: Drømmen om det bedste skolesystem krakelerer, når vi ser på indeklimaet i de danske folkeskoler, der kun er blevet værre. Her er seks anbefalinger, der skal sikre, at vi får et videnssamfund i verdensklasse, skriver Niels Jørgen Hansen, Per Rømer Kofod og Henrik W. Petersen.

I Danmark har vi en ambition om at være et førende vidensamfund med uddannelser i verdensklasse. 

En ambitiøs målsætning, som burde være realistisk for et af verdens rigeste samfund.  Men trods politiske ambitioner, dedikerede lærere og dygtige børn og unge krakelerer drømmen om verdens bedste skolesystem, når vi ser på indeklimaet i de danske folkeskoler.

Det kan næppe overraske, at indeklimaet har stor betydning for børnenes helbred og indlæringsevne – og for lærernes og pædagogernes arbejdsmiljø. Alligevel må vi konstatere, at dårligt indeklima i de danske klasselokaler stadig bremser indlæringen. 

Går den forkerte vej
En opgørelse fra Arbejdstilsynet viste, at der alene i 2017 blev givet over 80 påbud på grund af dårligt indeklima i de danske folkeskoler. Og det går den forkerte vej. I 2015 reagerede Arbejdstilsynet kun på indeklimaet ved 12 procent af besøgene. Men allerede i 2016 var det tal steget til 21 procent. I 2017 og 2018 var der problemer med indeklimaet ved 25 procent af besøgene. 

Derudover har en undersøgelse fra Realdania og DTU vist, at hele 91 procent af klasseværelserne i løbet af en skoledag er udsat for CO2-koncentrationer, som er højere end de tilladte grænseværdier. Man fristes til at spørge, om en tilsvarende undersøgelse var gået lige så ubemærket hen, hvis der var tale om en stor dansk arbejdsplads eller et sygehus?

Præsterer bedre ved godt indeklima
Vi ved fra DTU's rapporter, at elever præsterer op til ti procent bedre på de skoler, der har et godt indeklima.  Det betyder, at elever, som tilfældigvis er havnet i et klasseværelse med et godt indeklima, vil have langt bedre muligheder for at klare pensum end deres klassekammerater fra naboskolen, hvor indeklimaet er dårligt. Det kan vi ikke være bekendt. 

Derfor ønsker vi at sætte fokus på indeklimaet i de danske skoleklasser. Det gør vi blandt andet med en høring 6. februar, hvor vi samler forskere, politikere og aktører fra branchen på Christiansborg. Vi er overbeviste om, at der er et udbredt ønske om at forbedre danske skoleelevers indeklima, men konstaterer også, at ønsket mange steder glemmes, når pengene skal fordeles. 

Krav til etablering af godt indeklima Vores appel er derfor, at man fra politisk side nu stiller krav om etablering af et godt indeklima på alle folkeskoler – og at der følges op regelmæssigt. 

Vi har derfor seks anbefalinger, der skal sikre, at vi får et videnssamfund i verdensklasse: 

1. Kræv strategiske indeklimaplaner: Stil krav om, at indeklimaet skal være i orden, når skolerne alligevel renoveres. Gør det obligatorisk for kommunerne at udarbejde en strategisk indeklimaplan for alle kommunens skoler.  

2. Spørg eleverne:
Skolernes obligatoriske årlige trivselsundersøgelse bør udbygges med relevante spørgsmål om indeklimaet. Dermed får skolens ledelse, bestyrelse og kommunen indsigt i, hvordan eleverne reagerer på det aktuelle indeklima, og kan handle, hvis det er nødvendigt. 

3. Mål indeklimaet:
Indeklimaet skal måles i alle klasselokaler, så elever og lærere kan reagere på dårligt indeklima. Prisen på sensorer er faldet væsentligt de senere år, og indeklimasensorer bør være lige så naturlige i et klasselokale som termostater. 

4. Kræv behovsstyret ventilation:
Indeklimasensorer i lokalerne gør behovsstyret ventilation mulig. Det betyder, at der ventileres efter det aktuelle behov. Ud over at sikre et konstant godt indeklima bidrager behovsstyrede systemer også til at spare energi. 

5. Indfør obligatorisk ventilationskontrol:
Manglende eller utilstrækkeligt vedligehold betyder ofte, at indeklimaet over tid forringes. Eller de fysiske forhold på skolen ændres, så ventilationen ikke længere er dimensioneret efter de aktuelle behov. 

Ligesom i Sverige bør en uafhængig sagkyndig hvert tredje år foretage obligatorisk kontrol af indeklimaet på skolerne. Målingen skal munde ud i en rapport, som skolen og kommunen bruger i forbindelse med den strategiske indeklimaplan. 

6. Suppler med skolernes egenkontrol:
Driftsorganisationerne og ledelsen på skolerne skal have indeklimaet inde på livet og ikke glemme de udfordringer, der peges på i trivselsundersøgelsen eller den obligatoriske ventilationskontrol. 

Skolerne bør derfor en gang om året gennemføre en egenkontrol af indeklimaet og for eksempel sikre, at skolen har en serviceaftale. Resultatet skal forelægges skolebestyrelsen og kommunen.
 

Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt