Top menu

Arbejdsmiljø-året skudt i gang

Dato: 08/01-2019
1398

1500 arbejdsmiljørepræsentanter var samlet i Odense. Sammen skal de sætte fokus på AMR’erne

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, starter lige fra fødslen ud med en harmløs, men vigtig sag; arbejdsmiljøet. Ingen kan være uenige i, at arbejdsmiljø er en vigtig og ærbar sag, og at den derfor ligger til højrebenet for en ny kæmpe-forening som FH.  

Fagbevægelsens Hovedorganisation favner 25.000 AMR’er fordelt på 79 organisationer med i alt 1,4 millioner medlemmer.   

Mange bække små   
I den fyldte hal sidder AMR’er fra alt fra sygeplejersker, HK’ere til gartnere og vvs’ere (se billedet). De er alle sammen AMR’er på deres arbejdsplads og medlemmer af organisationer i FH. 

Til i dag er der lavet en app, store slides og flotte præsentationer, og det hele det spiller sammen og lydefrit.   

Spredehagl   
Når man prøver at samle alle og at glemme ingen, kan det blive svært ikke bare at snakke om generelle ting. Det kan være svært for en blikkenslager at skulle forholde sig til en jordemoders problemer. Arrangerentet bærer præg af at være skudt med spredehagl for at favne alle.   

Engagerede folk   
Problemet med at være lige relevant for alle bliver dog omgået ved bordene, hvor snakken går fra første færd. Alle 15.000 AMR’er i lokalet brænder for netop deres arbejdsplads og kolleger, og de vil gerne fortælle.   

Vigtig og ufarlig   
Målet med denne konference er at skabe fællesskabs-følelse, vise hvad værdierne er og vise gode takter. På den måde vil man sparke døren ind for både AMR-året og for FH, hvis første projekt hermed er godmodigt og velvalgt - og politisk ufarligt.