Top menu

AMR'erne i Blik og Rør

1384

Arbejdsmiljørepræsentanterne i Blik og Rør er gode med kollegerne og tillidsrepræsentanterne, men det kniber med at føle sig anerkendt af ledelsen. Samtidigt er de rigtigt gode til at bruge deres fagforering og er glade for den hjælp, de får

I forbindelse med Arbejdsmiljørepræsentant-året 2019 fik LO lavet en kæmpe undersøgelse af AMR'ernes situation, holdninger og problemer, som de er nu blandt alle deres 17.200 AMR'er i deres forskellige forbund. Blik og Rør fik mulighed for at nærstudere tallene for Blik og Rørs AMR'er. Du kan i det nyeste fagblad se resultater fra undersøgelsen, ligesom du kan klikke på download-linket nederst på siden og se hele undersøgelsen i sin helhed.

Blik og Rørs tal adskilte sig fra LO's samlede gennemsnit på flere punkter. For eksempel er vores gennemsnits-AMR ti år yngre - det kan skyldes, at vi har rigtigt mange nyvalgte. Dette kan vi også se på, hvor få af Blik og Rørs AMR'er, der har gennemført den obligatoriske uddannelse - det er ret få, men det skal de nok nå indhentet.

Glade for Blik og Rør

Blik og Rørs AMR'er bruger deres fagforening og/eller kreds end LO's øvrige gennemsnit, og de er også gladere for deres fagforening og den hjælp, de får.

De rapporterer også, at der er færre problemer med psykisk arbejdsmiljø, og de, der er, føler de sig godt rustede til at løse. At der er færre psykiske problemer rapporteret kan skyldes flere ting: Måske er det ikke et problem, måske er det en del af kulturen, at man bider det i sig, eller måske fylder de fysiske problemer og farer mere. 

Mangler anerkendelse

På den anden side oplever AMR'erne ikke, at de ikke bliver anerkendt af ledelsen på deres arbejdspladser i lige så høj grad som det øvrige LO.

Flere mener, at anerkendelse fra ledelsen ville styrke deres position, hvilket også afviger fra det øvrige LO. Knap 10 procent flere end gennemsnittet mener ikke, de har fået tilbudt den 1,5 dags tilbud med uddannelse fra ledelsen.

 

Klik på linket nedenfor at se tallene på alle spørgsmålene.