Søgefelt

Fredag 23/11 2018

Lidt ro på erhvervsuddannelserne

Brikkerne faldt endelig på plads for erhvervsuddannelserne, da regeringen med et flertal blev enige om, hvordan fremtiden skal se ud for erhvervsuddannelserne. Og det ser langt lysere ud

- Det er et kæmpeskridt i den rigtige retning – først tilføres erhvervsuddannelserne penge, så røg omprioriteringsbidraget, og vi beholder stadig kvalitetsudviklingspuljen, så der er penge til at arbejde med tiltagene.
Vi er stadig lidt i underskud på grund af omprioriteringsbidraget fra de forrige år, og vi er ikke sikre på, at erhvervsuddannelserne ikke bliver beskåret igen ved kommende forhandlinger, men som det ser ud lige nu, er det et stort skridt den rigtige vej, siger forbundssekretær med ansvar for uddannelsesområdet i Blik- og Rørarbejderforbundet, Kim Fusager Balle.

Flere penge
I september spillede regeringen ud med en række initiativer til en erhvervsskolereform, hvor der var tolv punkter til styrkelse af optag og gennemførelse af erhvervsuddannelserne.

Med forslagene fulgte en pengepose med to milliarder i. De penge gik nogenlunde lige op med sparekravet, kaldet omprioriteringsbidraget, der var pålagt skolerne.
Derefter valgte regeringen at fritage erhvervsskolerne for omprioriteringsbidraget, og nu bliver kvalitetspuljen også forlænget.

Udspillet
De tolv punkter er konkrete tiltag for dels at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, dels at gøre mere opmærksom på deres muligheder. Det danske samfund kommer nemlig til at mangle 70.000 faglærte inden for de næste år –  og så går det ikke, at kun 19 % af de unge vælger erhvervsuddannelser efter folkeskolen. Målet med reformen er, at mindst 25 procent i 2020 og 30 procent i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, og endnu flere af eleverne skal afslutte uddannelsen.

Fleksibilitet med uddannelsesaftaler
- Man vil igangsætte udredningsarbejde i forbindelse med regelsættet for uddannelsesaftaler. Meningen er, det skal få flere uddannelsesaftaler i stand. Ved at skrue på reglerne vil man opnå, at flere tager lærlinge ind, fordi det vil blive lettere at ophæve aftaler, der ikke fungerer. Problemet i det er, at, som vi i forvejen ser det med de korte uddannelsesaftaler, lærlingene bliver dårligere stillet. Som lærling vil man ikke slå sig i tøjret og stille krav, hvis man risikerer, at ens uddannelsesaftale bliver ophævet, siger Kim Fusager Balle om et af tiltagene i reformen.

Hjemmestrikkede uddannelser
- Der er fortsat problemet med oprettelsen af nye erhvervsuddannelser. Her er meningen, at lokale markedskræfter kan vurdere, at man mangler en specialiseret uddannelse.

Med andre ord at man kan bede en skole strikke sin egen, nye uddannelse sammen. Det faglige udvalg, som er med at sikre det faglige niveau, vil så blive spurgt, om de synes, det er en god idé. Hvis de så vurderer, det er en unødvendig specialuddannelse at lave, eller at det ikke vil leve op til de standarder, de mener, er nødvendige, kan de sige nej til det.

Her er problemet, at man så kan gå uden om det faglige udvalg og til ministeren, og så kan ministeren beslutte, at den erhvervsuddannelse skal oprettes alligevel.
På den måde risikerer vi at uddanne folk, med et meget smalt speciale som ikke er adgangsgivende til videregående uddannelse eller under niveauet for de øvrige erhvervsuddannelser, konkluderer Kim Fusager Balle.
 

Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt