Søgefelt

Torsdag 22/11 2018

Til dig der vil opleve noget stort

Lærling: Tag en måned i praktik i Nepal. En oplevelse for livet - både i dit liv og i dit fag

Blik og Rør tilbyder – sammen med Dansk Metal, Arbejdsgiverne og Ulandssekretariatet – fire lærlinge chancen for at komme på en måneds praktik i Nepal.
I foråret 2019 har du som lærling mulighed for at komme ud og opleve verden og dit fag på en helt anden måde.

Hjælp og lær fra dig
Målet er at hjælpe til med landets genopbygning samt at give lærlingene en anderledes faglig oplevelse – og lære dansk håndværk fra sig til de nepalesiske kolleger.

Hovedstaden Kathmandu er mærket af de massive ødelæggelser fra jordskælvet i 2015. I praktikmåneden hjælper du med til landets genopbygning og lærer dit danske håndværk videre til de nepalesiske kolleger.
Hjemme i Danmark vil kolleger, familier og venner kunne følge turen i 2019 på de sociale medier, hvor der vil blive lagt video, billeder og historier ud løbende under opholdet.

Ansøg nu
Er du eventyrlysten, udadvendt lærling med masser af gåpåmod, så send en kort ansøgning og en anbefaling fra din mester til Søren Bjerregaard fra Ulandssekretariatet (sbj@loftf.dk) senest d. 14. december.

Beskriv dig selv, fortæl hvorfor du gerne vil en måned i praktik i Nepal.


Selve rejsen og overnatningerne i Nepal er dækket, og oplevelserne vil komme helt af sig selv.

Skal du med? Eller har du en lærling, der skal have en oplevelse for livet? Ansøg nu.
 

Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt