En hørehæmmet lærling oplevede gang på gang at blive afvist på grund af sit handicap. Han ringede til Blik og Rør, som tog lovgivningen i hånden og gik i retten
− Vi ankom til stedet og ventede i receptionen. Da vi bliver kaldt ind til samtale, var manden, vi talte med, vist ikke klar over, at ansøgeren var døv. Han blev afvist med begrundelsen, at han ikke kan høre, hvis der på byggepladsen bliver råbt, og han er ved at få noget i hovedet. Og så var det bare farvel og tak.
Dette var døvetolkens vidneforklaring i en af sagerne, Blik og Rør har ført for en døv lærling. Lærlingen, som ikke ønsker at få sit navn ud, havde sendt mange ansøgninger ud for at få en læreplads og høstet ligeså mange afslag. Fire af afslagene udtrykte direkte, at det var, fordi lærlingen var døv. Det er ulovligt ifølge forskelsbehandlingsloven.
Forskelsbehandlingsloven
− Forskelsbehandlingsloven handler om, at man ikke må forskelsbehandle ude på arbejdsmarkedet. Man må for eksempel ikke forskelsbehandle direkte eller indirekte på grund af handicap. I § 2 i loven står der blandt andet, at man heller ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger. Det er de to paragraffer, denne her sag hører ind under, fordi det er i forbindelse med ansættelsen, at han er blevet forskelsbehandlet.
Det fortæller Barbara Lauridsen, Blik og Rørs juridiske konsulent og hende, der førte lærlingens fire sager.
− I sagen, hvor vi har tolkens vidneudsagn fra, havde VVS-montøren ikke gennemlæst hans jobansøgning særligt godt, så de havde ikke set, han var døv. Det står faktisk rigtigt tydeligt i hans jobansøgning "for en god ordens skyld er jeg døv", siger Barbara og fortsætter. − Der blev rejst en klage til ligebehandlingsnævnet, fordi vi havde det sort på hvidt, at han var blevet afvist på grund af sit handicap.
Afslag på afslag
I en anden virksomhed var lærlingen ikke nået til samtale, før afslaget kom. − "Kære [navn], efter et møde med ledelsen, bestyrelsen er det besluttet, at det nok er for stor en mundfuld/udfordring til vores lille virksomhed."
Barbara forklarer, at man må gerne afvise en ansøger på grund af deres handicap, hvis man har undersøgt mulighederne for ansættelse grundigt først og kan dokumentere det.
− En arbejdsgiver har det, der hedder en tilpasningsforpligtelse. Den skal de kunne bevise, at de har opfyldt, og det kunne de ikke her. Arbejdsgiver har simpelt hen pligt til at undersøge, om de kan tilpasse sig hans handicap, hvis de ansætter ham. Det må dog ikke være urimeligt byrdefuldt for arbejdsgiveren. Med tilpasningsforpligtelsen bliver det også opvejet, med hensyn til hvor stor en virksomhed, det er, hvilke finansielle midler har de også i forhold til, hvor meget der bliver dækket af det offentlige. Det er altid en konkret vurdering. Men sagen er faktisk den, at der er faktisk rigtigt mange offentlige tilbud, man kan få. Så argumentet bliver hurtigt ret hult. F.eks. 20 timers tolk, hjælp og støtte. Det var der ingen af dem, der havde undersøgt på forhånd. Det er så simpelt faktisk, at man skal ringe som arbejdsgiver ned til jobcenteret i din kommune og høre: Jeg har en handicappet ansøger. Hvad er mulighederne for mig i at ansætte denne her person? Så kan de hjælpe en.
Mange muligheder for støtte
Udover at en mulig arbejdsgiver kan kigge på ting, han umiddelbart selv kan ændre for at tilpasse sig en handicappet ansat såsom at ændre arbejdstiderne. Måske er der et team, den person vil fungere godt med? Skal den handicappede helst være på en byggeplads, eller måske er det godt, hvis han kører service med netop dét handicap?
Der er også mange muligheder for hjælp, støtte og vejledning fra kommunen. Hvis man står for at ansætte en hørehæmmet, får du som arbejdsgiver mulighed for både praktisk støtte og personlig bistand blandet andet i form af fjerntolkning, tegnsprogsundervisning til kollegerne, en mentorordning og kompensation for den ekstra tid kommunikationen måske vil tage.
− Som arbejdsgiver skal man opliste disse ting og så finde ud af, hvad koster det mig at ansætte vedkommende? Er det for dyrt, så må du gerne sige "beklager, jeg har undersøgt mulighederne for at ansætte dig, men det vil blive uforholdsmæssigt dyrt for mig”.
45.000 kroner
Af de fire steder, der gav lærlingen afslag på grund af hans handicap, valgte en af dem at indgå et forlig og dermed undgå en sag.
− Der sker det, 14 dage efter jeg havde sendt klageskriftet ind, at jeg blev kontaktet af en advokat, som repræsenterede denne her virksomhed. Det var en sag, hvor han også var blevet afvist over mail, og de ville godt indgå et forlig. Og så blev de enige om 20.000. kr. De ville ikke have sagen videre, de ville bare godt have den sluttet, fortæller Barbara.
Tre af de fire sager er afsluttede nu, og Barbara har indtil nu inddrevet 45.000 kr. i kompensation fra virksomhederne til lærlingen. Den sidste, fjerde sag er gået videre til civilretten, hvor Barbara og Blik og Rør vil gå i dybden med sagen, fordi den er principiel.
− Mennesker bliver forskelsbehandlet hver eneste dag, siger Barbara til sidst, man bliver afvist på grund af det ene og det andet. Det kan være på grund af din hudfarve, eller hvor du kommer fra i landet, så er det så vigtigt og godt, hvis vi har det på skrift, eller hvis der er et vidne, for så står sagen stærkere.
Du skal være klar over, du skal ikke finde dig i at blive diskrimeret − ring til din fagforening.