Regeringen præsenterede en fin buket med tolv glinsende forslag til at få de unge til at vælge at blive faglærte og styrke erhvervsuddannelserne over de næste fire år. Men buketten strutter ikke helt så frisk, som man skulle tro
Regeringen buser for tiden stolt frem med deres nye udspil til erhvervsuddannelserne. Sagen er, mener regeringen, at folkeskolen peger alt for meget i retning af formidling og beregning og dermed gymnasierne frem for at fremhæve de praktiske fag. Nu skal denne buket med tiltag fra Lars Løkke rette op på den skævvridning og få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.
Blik- og Rørarbejderforbundets forbundssekretær Kim Fusager Balle kan godt få armene ned over udspillet, som han mener er underfinansieret og undergravende. - Som det ser ud nu, er det nogle gode tanker uden penge i ryggen, siger han. Løkke tager med den ene hånd og giver med den anden, og i alt giver det ikke ret meget på plussiden. Det er ikke det eneste problem; et af de mange punkter, Løkke præsenterer i sin buket til erhvervsuddannelserne, svækker kontrollen af uddannelserne, så der er risiko for, at uddannelsernes kvalitet simpelt hen falder. Det er ikke bare dumt, men også undergravende for det arbejde, de faglige udvalg laver for at sikre, at uddannelserne er i orden.
Løkkes buket af udspil
Blomsterne består af de tolv punkter, der står her på siderne. I korte træk handler det blandt andet om, at folkeskoleelever skal få fornemmelsen af at skabe og bygge helt konkrete ting i valgfag, inden de vælger deres videregående uddannelse, så de med sikkerhed har prøvet at arbejde med noget praktisk, inden de forlader folkeskolen. 10. klasse skal heller ikke længere ses som sidste trin på stigen væk fra folkeskolen, men snarere som et første trin til en erhvervsuddannelse. Hvordan dette skal gøres bedst, vil regeringen nedsætte et ekspertudvalg til at finde ud af.
Skolevejlederne skal også i langt højere grad guide og rådgive eleverne med parathedsvurderinger og kompetenceudviklinger, så de ikke bare automatisk vælger gymnasiet efter folkeskolen.
Erhvervsskolerne skal styrkes
En af tankerne i udspillet er, at man skal prøve at rebrande, som det hedder, erhvervsuddannelserne. Det vil sige, at man vil prøve at lave nye fortællinger om stolt håndværk og bruge anerkendte gæstelærere, for eksempel Michelin-kokke på kokkeskolerne, som undervisere og rollemodeller for de unge. Miljøet på uddannelsesstederne skal også gøres mere indbydende med større fællesskab ved at have flere ritualer og traditioner som for eksempel medaljer og en form for ceremoni, når man bliver færdiguddannet.
Udspillet fastsætter også, at endnu flere skal på et introducerende grundforløb på erhvervsskolerne, så den enkelte elev er sikker på at vælge den rigtige linje inden for de 102 erhvervsuddannelser, der er at vælge mellem. Selve kvaliteten af undervisningen på uddannelserne skal også højnes, og det skal især ske ved mere fokus på digitaliseringen og den teknologiske udvikling. Målet er, at de faglærte skal være mere fortrolige med den fremtidige udvikling inden for deres fag med for eksempel robotter eller andre digitale løsninger. Der skal også være større sikkerhed for at få en praktikplads ved, at man meget tidligt i uddannelsesforløbet, endda helt ned til 9. og 10. klasse, skal opsøge praktiksteder og få tilsagn om, at man kan få praktik dér. Til sidst vil regeringen give erhvervsskolerne mere frihed, og det betyder, at en erhvervsskole for eksempel kan skræddersy uddannelser til det lokale arbejdsmarked, og for at det kan blive endnu smidigere, foreslår regeringen at afskaffe nogle af kravene til skolerne. VISNE DUSK
Unge mangler på skolerne
Regeringens udspil er samlet i en tyk folder med de i alt tolv konkrete forslag til ændringer, og klipset fast til den er to milliarder kroner, der skal spredes ud over de tolv forslag over de næste fire år. Målet er, at hver fjerde elev i folkeskolen skal i 2020 vælge at tage en erhvervsuddannelse. Ligesom Boss Ladies – projektet, der også lige er blevet skudt i gang for at få de unge piger til at vælge erhvervsuddannelserne – er regeringens nye udspil en konsekvens af, at 27 % færre elever er begyndt på en erhvervsuddannelse fra 2014 til 2017. Det betyder, at det danske samfund kommer til at mangle 70.000 faglærte inden for de næste år – og så går det ikke, at kun 19 % af de unge vælger erhvervsuddannelser efter folkeskolen, uanset om de er piger eller drenge. Regeringen mener selv, de allerede har gjort meget for at støtte erhvervsuddannelserne i Danmark. De har for eksempel skabt bedre veje til og fra uddannelser og jobs, de har skabt offentlige praktikpladser til social- og sundhedshjælpere, og de har styrket de gymnasiale uddannelser, nævner de i udspillet …
Man kan sige, at regeringens nyeste udspil kommer i sidste øjeblik, for i løbet af de sidste to år er 320 lærere på landets erhvervsskoler blevet afskediget. Dette mener man dels skyldes omprioriteringsbidraget, og dels at færre og færre søger erhvervsuddannelserne siden den seneste erhvervsskolereform fra 2015. Omprioriteringsbidraget, som er den helt store sorteper i det her, er de to procent, som erhvervsskolerne har skullet spare på budgetterne hvert år siden 2016 og skal spare frem til 2022. Omprioriteringsbidraget blev fastholdt i finansloven i år, og der bliver ikke pillet ved den i forbindelse med udspillet, så sorteper er stadig med i spillet.
Kommer ikke til at virke
Forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet Kim Fusager Balle er meget klar i spyttet, når snakken falder på regeringsudspillet. - Det kommer ikke til at virke, siger han og uddyber: Arbejdsgiverne og lønmodtagerne har længe råbt på flere penge til erhvervsuddannelserne, og det er godt, at der nu bliver hørt efter fra regeringens side. Kim Fusager understreger, at det er nogle gode initiativer, regeringen kommer med, og det er godt, der kommer endnu mere fokus på at få flere unge til at vælge erhvervsskolerne. Men her stopper rosen også.
Lars Løkke selv kalder udspillet en ”markant økonomisk prioritering”, og selv om han erkender, at omprioriteringsbidraget trækker lidt ned i regnestykket: - Men det kommer til at ende med et plus til erhvervsskolerne. Tallet har jeg dog ikke i hovedet, sagde statsministeren.
Her kan Blik og Rørs Kim Fusager Balle være statsministeren behjælpelig: - Jamen, ifølge regeringens eget papir over den samlede økonomi i udspillet, ender hele det her projekt med at få hundred millioner kroner. Ikke to milliarder. Det er for lidt, hvis vi skal alt dét, der står i folderen.
Det skæve regnestykke
Hvis man kigger nærmere på de papirer, som regeringens udspil består af, ser man, at af de to milliarder, regeringen deler ud af, vil de 1,5 milliarder vil gå til erhvervsskolerne. Af disse 1,5 milliarder vil de 1,4 milliarder gå til almindelig drift af erhvervsskolerne. Hertil skal vi så fratrække omprioriteringsbidraget, der sammenlagt givet et minus 1,3 milliarder i samme periode – dér ser vi de 100 millioner kroner. Den sidste 0,1 milliard, som erhvervsskolerne får, kommer til at gå til den pose penge, regeringen vil dele ud af til de ekstraordinære ting såsom brandingkampagnen og it-understøttelsen. Den sidste 0,5 milliard af de to milliarder vil gå til folkeskolerne, der skal have bedre faglokaler, obligatoriske prøver og forløb købt på erhvervsskolerne for pengene.
Reelt følger der derfor kun 100 millioner med de mange punkter med gode initiativer til erhvervsskolerne, som langtfra er nok til at rykke på ret meget. - Hvis man med øjeblikkelig virkning fjernede omprioriteringsbidraget, ville det hjælpe lidt.
Gør uddannelserne dårligere
Finansieringen er ikke det eneste, Kim Fusager synes er lorent ved det nye udspil. Punkt nummer 12 på listen giver anledning til rynker mellem brynene. Det punkt handler om, at det skal være nemmere at oprette nye lokale erhvervsuddannelser og løbende og smidigere markedstilpasninger, som det hedder i folderen. I praksis vil det betyde, at en erhvervsskole kan strikke uddannelser sammen til at passe ind i lokale interesser, og selv om det umiddelbart lyder fint, risikerer det at gøre uddannelserne ringere. De faglige udvalg, der består af både arbejdsgivere og lønmodtagere, er sat i verden for at udarbejde uddannelserne, så de er grundige og tidssvarende, og det er også det faglige udvalgs opgave at sikre sig, at kvaliteten er i orden på skolerne. Ved at give erhvervsskolerne denne smutvej i punkt nummer 12, risikerer man, at der udvikles dårligere uddannelser, som heller ikke bliver kontrolleret. – Det er simpelt hen i uoverensstemmelse med erhvervsuddannelsesloven paragraf 38, understreger Kim Fusager Balle.
Løkkes buket er som udgangspunkt en rigtig fin buket, men inden den kan få lov at strutte, skal tornene lige klippes af i form af en ændring af punkt nummer tolv, og den skal sættes i vand i form af penge, der kan få det til at gro. Ellers er og bliver det bare en vissen dusk.