Søgefelt

Tirsdag 18/09 2018

EUD reform: Løkkes visne dusk

Regeringen præsenterede for nylig en fin buket med tolv glinsende forslag til at få de unge til at vælge at blive faglærte og styrke erhvervsuddannelserne over de næste fire år. Men buketten strutter ikke helt så frisk, som man skulle tro ved første øjekast.

Regeringen buser for tiden stolt frem med deres nye udspil til erhvervsuddannelserne. Sagen er, mener regeringen, at skolerne peger alt for meget i retning af formidling og beregning og dermed gymnasierne frem for at fremhæve de praktiske fag. Nu skal denne buket med tiltag fra Lars Løkke rette op på den skævvridning, og få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.

Blomsterne består af de tolv punkter, der står her på siderne. Flere unge skal få fornemmelsen af at skabe og bygge, fremstille og reparere helt konkrete ting, inden de vælger deres videregående uddannelse. Derfor står der i udspillet, at folkeskolernes lokaler og udstyr til de praktiske fag skal have en overhaling, så det er lækkert og oplagt for eleverne at komme i gang. Eleverne skal også have obligatorisk valgfag i praktiske/musiske fag med eksamen, så de med sikkerhed har prøvet at arbejde med noget praktisk, inden de forlader folkeskolen. 10. klasse skal ikke længere ses som sidste trin på stigen væk fra folkeskolen, men snarere som første trin til en erhvervsuddannelse. Hvordan dette skal gøres bedst, vil regeringen nedsætte et ekspertudvalg til at finde ud af. 

Unge mangler på skolerne 
Regeringens udspil er samlet i en tyk folder med de i alt tolv konkrete forslag til ændringer og klipset fast til den er to milliarder kroner, der skal spredes ud over de tolv forslag over de næste fire år. Målet er, at hver fjerde elev i folkeskolen skal i 2020 vælge at tage en erhvervsuddannelse.

Man kan sige, at regeringens udspil kommer i sidste øjeblik, for i løbet af de sidste to år er 320 lærere på landets erhvervsskoler blevet afskediget, viser en undersøgelse fra Uddannelsesforbundet. Dette menes at skyldes, dels omprioriteringsbidraget og dels at færre og færre søger erhvervsuddannelserne siden den seneste erhvervsskolereform i 2015. Omprioriteringsbidraget er de to procent, som erhvervsskolerne har skullet spare på budgetterne hvert år fra 2016 og skal spare frem til 2022. Omprioriteringsbidraget blev fastholdt i finansloven i år, og der bliver ikke pillet ved den i forbindelse med udspillet.

Kommer ikke til at virke
Forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, Kim Fusager Balle er meget klar i spyttet, når snakken falder på regeringsudspillet.

- Det kommer ikke til at virke, siger han og uddyber:

- Arbejdsgiverne og lønmodtagerne har længe råbt på flere penge til erhvervsuddannelserne, og det er godt, at der nu bliver hørt efter fra regeringens side.

Kim Fusager understreger, at det er nogle gode initiativer, regeringen kommer med, og det er godt, der kommer endnu mere fokus på at få flere unge til at vælge erhvervsskolerne. Men her stopper rosen også.

- Hvis omprioriteringsbidraget bliver fjernet med øjeblikkelig virkning, så ville det se fornuftigt ud, men som det ser ud nu, er det gode tanker uden penge i ryggen.

Lars Løkke selv kalder udspillet en ”markant økonomisk prioritering”, og selv om han erkender, at omprioriteringsbidraget trækker lidt ned i regnestykket: ”Men det kommer til at ende med et plus til erhvervsskolerne. Tallet har jeg dog ikke i hovedet”, sagde statsministeren.

Her kan Blik og Rørs Kim Fusager være statsministeren behjælpelig:

- Jamen, ifølge regeringens eget papir over den samlede økonomi i udspillet, ender hele det her projekt med at få hundred millioner kroner. Ikke to milliarder. Det er for lidt, hvis vi skal alt dét, de lægger op til.

Hvis man kigger nærmere på de papirer, som regeringens udspil består af, ser man, at af de to milliarder, regeringen deler ud af, vil de 1,5 milliarder vil gå til erhvervsskolerne. Af disse 1,5 milliarder, vil de 1,4 milliarder gå til almindelig drift af erhvervsskolerne. Hertil skal vi så fratrække omprioriteringsbidraget, der sammenlagt er 1,3 milliarder i samme periode – der ser vi de 100 millioner kroner. Den sidste 0,1 milliard, som erhvervsskolerne får, kommer til at gå til den pose penge, regeringen vil dele ud af til de ekstraordinære ting såsom brandingkampagnen og it-understøttelsen. Den sidste 0,5 milliard af de to milliarder vil gå til folkeskolerne, der skal have bedre faglokaler, obligatoriske prøver og tilkøbte forløb på erhvervsskolerne for pengene. Reelt følger der derfor kun 100 millioner med de mange punkter med gode initiativer til erhvervsskolerne, som langtfra er nok til at rykke på ret meget.

- Hvis man med øjeblikkelig virkning fjernede omprioriteringsbidraget, ville det hjælpe lidt.

Men finansieringen er ikke det eneste, Kim Fusager synes er lorent ved det nye udspil. Punkt nummer 12 på listen giver anledning til rynker mellem brynene, for ved målene med, at det skal være nemmere at oprette nye lokale erhvervsuddannelser og løbende og smidigere markedstilpasninger, som det hedder i folderen. Det betyder, at en erhvervsskole kan strikke uddannelser sammen til at passe ind i lokale interesser, og selv om det som udgangspunkt lyder fint, vil det svække de faglige udvalgs mulighed for at kontrollere, at kvaliteten er i orden. De faglige udvalg, der består af arbejdsgivere og -tagere, er netop sat i verden for at udarbejde uddannelserne og sikre, at sikre kvaliteten er i orden på skolerne.

- Ved dette tiltag svækkes deres arbejde, konkluderer Kim Fusager.

Løkkes buket er som udgangspunkt en rigtig fin buket, men inden den kan få lov at strutte, skal tornene lige klippes af i form af en ændring af punkt nummer tolv, og den skal sættes i vand i form af penge, der kan få det til at gro. Ellers er og bliver det bare en vissen dusk. 
 

Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt