Søgefelt

Fredag 25/08 2017

Sundhedsordning: Lærling – Husk du er forsikret

Som VVS eller skorstensafejerlærling har du forsikringer i PensionDanmark eller Industriens Pension. Få styr på, hvad du har ret til – og brug det, når det bliver nødvendigt.

Er du lærling – eller kender du en – så husk, at lærlinge har forsikringer, som Blik- og rørarbejderforbundet har sikret via de kollektive overenskomster.
 
Du har for eksempel en sundhedsordning, der blandt andet giver adgang til behandling hos fysioterapeut, kiropraktor, massør og zoneterapeut for lidelser, der er opstået i forbindelse med dit arbejde. Sundhedsordningen i PensionDanmark dækker også lidelser, der er opstået i fritiden.
 
Dine forsikringer kan give dig 100.000 kroner skattefrit, hvis du får en kritisk sygdom som for eksempel kræft, sklerose, eller hvis du får en blodprop i hjertet eller i hjernen. Og hvis du dør, får dine efterladte mellem 100.000 og 300.000 kroner – alt efter, om du er forsikret via PensionDanmark eller Industriens Pension.
 
Som medlem i PensionDanmark får du desuden 100.000 kroner skattefrit, hvis du bliver førtidspensioneret. Hos Industriens Pension kan du få 100.000 kroner skattefrit, hvis du mister 50 procent af din erhvervsevne.
 
Tjek om du er dækket
Når din arbejdsgiver har betalt til lærlingeforsikringen, modtager du et velkomstbrev fra dit pensionsselskab. Hvis du er i tvivl, om du har modtaget et brev, eller om du er tilmeldt, så ring til PensionDanmark (tlf. 7012 1330) eller Industriens Pension (tlf. 70337070) og hør nærmere.
 
Det fremgår af din uddannelseskontrakt, hvilken overenskomst du er omfattet af. Og i den kan du se, om du er forsikret hos PensionDanmark eller Industriens Pension.
 
Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt