Top menu

Markant flere vil have pensionsrådgivning – Hvad med dig?

Dato: 07/04-2017
1117

Langt flere medlemmer henvender sig til PensionDanmark for at få rådgivning om deres pensionsordning. Det viser en ny opgørelse.

Hvad skal jeg gøre for at få samlet mine pensioner ét sted? Og hvordan kan det bedst svare sig for mig at få min opsparing udbetalt, når jeg trækker mig tilbage? 
 
Den slags henvendelser til PensionDanmarks kunderådgivere er steget med 13 pct. på ét år. I 2016 var der således ca. 2.700 henvendelser pr. uge. via telefon, mail, chat og møder.
 
- Det er positivt, at markant flere henvender sig til os. For det er vigtigt at følge med i sin pensionsordning løbende og søge rådgivning, når man har behov for det. Det stigende antal henvendelser er både et udtryk for generelt øget pensionsinteresse, men især at medlemmerne reagerer på den digitale information, de får fra os, siger direktør Flemming Tovdal Schmidt, PensionDanmark. 
 
Siden begyndelsen af 2016 har PensionDanmark – på baggrund af medlemsdata – sendt målrettet information til medlemmerne på f.eks. mail, sms eller e-boks. 
 
Du er altid velkommen til at ringe til PensionDanmarks medlemsservice på 7012 1330. Der er åbent alle hverdage kl. 8-21. Du kan også chatte eller bestille tid til rådgivning ved at logge ind på pension.dk. Her har du også fuldt overblik over din pensionsordning i PensionDanmark.