Top menu

Medlemmerne var på briksen 7.000 gange i 2016

1078

7.000 gange i 2016 fik medlemmerne af Blik- og Rørarbejderforbundet glæde af behandlinger via deres sundhedsordning i PensionDanmark. Det skete hos en kiropraktor, massør, fysioterapeut eller zoneterapeut. Behandlingerne er fordelt på godt 1.100 medlemmer, der i snit fik 6 behandlinger med sundhedsordningen.

9.400 medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet er omfattet af PensionDanmark Sundhedsordning som en del af pensionsordningen. Den mest anvendte behandlingsform var kiropraktik efterfulgt af fysioterapi, massage og zoneterapi. Det var oftest problemer i ryg og arme, som medlemmerne fik behandling for.
 
Mange muligheder i din sundhedsordning i PensionDanmark 
  • Få behandlinger hos en fysioterapeut, kiropraktor, massør eller zoneterapeut, hvis du har problemer i led, muskler og sener. Behandlingerne sker på over 120 sundhedscentre fordelt over hele landet. Du behøver ikke gå til lægen først. 
  • Hurtig diagnose – Ordningen hjælper dig, hvis du er blevet henvist til en speciallæge fra din egen læge. Du får hjælp fra en sygeplejerske, der hjælper dig gennem sundhedssystemet – uden unødig ventetid. 
  • Rådgivning fra et team af sygeplejersker og socialrådgivere, hvis du har været syg i længere tid eller har risiko for lang tids fravær fra arbejdspladsen.
  • Psykologhjælp, hvis du har problemer på jobbet fx med mobning eller stress og ved private problemer som fx skilsmisse eller dødsfald.  
  • Misbrugsrådgivning, hvor du kan få hjælp til at få bugt med fx misbrug af stoffer, alkohol og medicin. 
Læs mere og bestil tid på pension.dk/sundhed, eller ring 7010 0806 alle hverdage mellem kl. 8 og 21. Du kan også bestille tid til behandlinger og finde det sundhedscenter, der er nærmest dig, via PensionDanmarks app.