Top menu

Lizette Risgaard ny formand for

Dato: 27/10-2015
880

LO’s 17 medlemsforbund og ca. 1 million medlemmer har fået ny formand. Valget faldt på LO’s nuværende næstformand Lizette Risgaard.

Lizette Risgaard fik 312 stemmer ud de 400 stemmeberettigede delegerede på LO's kongres. Den anden kandidat til formandsposten, Flemming Vinter fra Hærens Konstabel- og Korporalforening, HKKF, fik 87stemmer. 
 
– Jeg er stolt over den tillid, kongressens delegerede har vist mig. Og jeg er sikker på, at vi får et godt samarbejde om alle de opgaver, der venter. Det gælder i forhold til LO/FTF-delen, som alt det andet politiske arbejde der venter, udtaler LO's nye formand Lizette Risgaard. 
 
Lizette Risgaard er født i 1960 og bor i Rødovre. Hun er vokset op på Nørrebro i København og på Vestegnen. Hendes far var jord- og betonarbejder, og hendes mor har bl.a. gjort rent. Lizette Risgaard er kontorassistent og har en mastergrad i offentlig administration.
 
Hun er tidligere næstformand i LO Storkøbenhavn og tidligere formand for HK Service i København. Hun har siden 2007 været næstformand i LO.