Finn Sørensen er vokset op i en socialdemokratisk arbejderfamilie og formet af fagbevægelsen gennem sit lange arbejdsliv. Som folketingspolitiker for Enhedslisten frygter han, at social dumping og de mange reformer på arbejdsmarkedet ender i sociale katastrofer og nye klasseskel.
I 2008 var Finn Sørensen fagforeningsmand og ansvarlig for en stor faglig konference om social dumping med næsten 200 tillidsfolk fra hele landet. Et helt nyt ord i det politiske landskab.
- Dengang var social dumping ikke et begreb, man forholdt sig til på Christiansborg. Mange forstod slet ikke, hvad vi mente med det. Der er da trods alt sket noget siden, siger Finn Sørensen, som sidenhen blev folketingsmedlem for Enhedslisten i 2011.
Som politiker har han især aktivt arbejdet for bedre vilkår på arbejdsmarkedet. Og fik oprettet et ordførerskab i sit parti om indsatsen mod social dumping, som han selv fik fornøjelsen af.
- Det, der sker i de her år, er den største trussel mod vores overenskomstmodel. Man ser hele brancher blive sat under pres eller direkte undergravet, hvad løn og arbejdsvilkår angår. Det har været utroligt vigtigt både for mig og Enhedslisten at få løftet den kamp, siger Finn Sørensen, der har et langt arbejdsliv som ufaglært og formand i Bryggeriarbejdernes Fagforening og senere 3F bag sig.
- Vi er kommet et stykke ad vejen. Især når det handler om kontrol med, om love og regler bliver overholdt af de udenlandske virksomheder. Så der er sket fremskridt, men man skal også være ærlig og sige, at der er lang vej igen, før vi har afskaffet det problem, erkender Finn Sørensen som gerne kæmper vigtige kampe, der kan sætte arbejderens vilkår på dagsordenen.
Det gjorde han fx i 2013, da autorisationsloven blev ændret trods modstand fra Blik- og Rørarbejderforbundet, El-Forbundet og arbejdsgiverne.
- Det var et slående eksempel på, at man i konkurrencens hellige navn nedbryder nogle gode regler, som sikrer forbrugerne og kvaliteten i arbejdet. I Enhedslisten køber vi ikke den der med, at alt må vige for konkurrencen, understreger Finn Sørensen.
Hvad mener Enhedslisten om social dumping?
Vi fremsatte det første forslag om kædeansvar i 2006, og folketinget skal i morgen (28. april) behandle to forslag fra Enhedslisten. Det ene er et forslag om, at vi skal pålægge alle offentlige myndigheder at stille krav om ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. Det har Enhedslisten haft med til hver eneste finanslovsforhandling som et krav, men det er blevet afvist indtil nu af regeringen. Det går bedst af frivillighedens vej, er undskyldningen. Men vi har da en forpligtelse til at sikre, at skatteydernes penge ikke bliver brugt til at finansiere løndumping. Det er klart, når vi taler arbejdsklausuler og generel lovgivning om kædeansvar, at hovedentreprenøren skal kunne gøres økonomisk ansvarlig for, at aftaler om løn er overholdt hele vejen ned gennem kæden, og at der bliver betalt skat og moms og socialt bidrag. Arbejdsklausuler i alle offentlige kontrakter og en generel lovgivning om kædeansvar, det vil være noget, der rykker.
Hvad mener Enhedslisten om dagpengereformen?
Med dagpengereformen og de andre reformer på arbejdsmarkedet er vi på vej ind i en social katastrofe! Det rammer lønmodtagerne utroligt hårdt, når de bliver syge og arbejdsløse og udhuler trygheden. Det er jo en fuldstændig syg tankegang, at hvis vi presser de arbejdsløse og de syge økonomisk, så finder de arbejdsløse et job, og de syge bliver raske og finder også et job. Det er den logik, der er kodet ind i finansministeriets regnemaskine. Det er deprimerende, at de reformer er gennemført af en socialdemokratisk ledet regering med støtte fra SF. Det er lykkedes Enhedslisten at sætte nogle lapper på hist og pist, men det er meget beskæmmende, at man ikke har fundet en permanent løsning. I stedet har man skubbet tingene til hjørne ved at nedsætte en dagpengekommission.
Kan man rulle dagpengereformen tilbage?
Enhedslisten mener, at det skal være nemmere at genoptjene dagpengeret. Som minimum kan genoptjeningen skrues tilbage til det halve år, der var før, men Enhedslisten foreslår, at vi skal ned på tre måneder, som man har i Sverige. Og så skal genoptjening også ske i jobrotation, løntilskud og virksomhedspraktik.
Hvad mener Enhedslisten om tilbagetrækningsreformen?
Det er en fantastisk arrogance Morten Østergaard fører sig frem med, når han vil hæve pensionsalderen til 68 allerede i 2025. Man kan jo ikke operere med en gennemsnitsalder! Bag det gennemsnit, gemmer sig altså folk – det kan være en murer eller en VVS’er – som er nedslidt allerede i 50 års alderen. Med reformerne når mange af dem aldrig i nærheden af efterløn. For rigtig mange inden for byggeriet, vil det ikke være en mulighed at være på arbejdsmarkedet så længe med de krav, der bliver stillet i dag. Og hvad er det så for et liv, vi byder dem? Det er et liv på kontanthjælp, indtil de kan gå på folkepension. Vi er på vej ind i en social katastrofe med en voksende gruppe mennesker, som lever lige over fattigdomsgrænsen. Derfor er vi nødt til at få rejst diskussionen og opfinde efterlønsordningen igen.
Hvad mener Enhedslisten om arbejdsmiljøet?
Desværre må vi konstatere, at vi er ikke kommet et skridt videre de sidste 30 år. Antallet af arbejdsulykker er det samme som for 30 år siden. I 2012 var der 8 dødsulykker og 5.000 arbejdsulykker i byggeriet. Det er simpelthen ikke godt nok! Desværre er der sket mange nedskæringer i Arbejdstilsynet, og der var lagt op til fyringer af 120 årsværk i 2016. Vi lavede en feberredning i finanslovsforhandlingerne, hvor vi dykkede ned i forebyggelsesfonden for at redde Arbejdstilsynet fra nedskæringer i 2015 og 2016. Men hvis vi ikke gør noget, så kommer der til at ske en voldsom nedskæring af Arbejdstilsynet, så det er faktisk også et vigtigt spørgsmål i den her valgkamp.
Enhedslisten ønsker større brug af straffesanktioner. Hvis en virksomhed i gentagende tilfælde bliver grebet i grove arbejdsmiljøforsømmelser, så må man kunne frakende personen retten til at drive virksomhed. Vi ønsker også bedre rådgivning. Før havde vi Bedriftssundhedstjenesten, men den er blevet erstattet af private konsulenter. Det er ikke godt nok. Noget så vigtigt som Arbejdstilsynet og arbejdsmiljø være en samfundsopgave.
En sidste ting er at styrke arbejdsmiljørepræsentanterne. For vi kan lave nok så mange love og regler, men det nytter ikke, hvis ikke der er nogen ude på arbejdspladserne, som håndhæver dem.
Af Malene Mølgaard/Storyseller
Posted by Blik og Rør - I forbund med fremtiden on 3. juni 2015